Formel 1 melder udsolgt

Det er efterhånden længe siden, at alle Formel 1 hold, har haft deres kørere for den kommende sæson på plads, inden sæsonafslutningen. Det har alle i år! Her er listen over hvem I finder hvor i 2020.

Feltet lige efter start på det spanske grand prix . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/11 2019 klokken 08:11

Alle Grand Prix sæder, har efter den seneste bekræftelse af Latifi, nu et navn tilknyttet.

For at starte med Williams, er det nu på plads, at det er George Russell og Nicolas Latifi, der får muligheden for at få Williams væk fra sidstepladsen.

Det andet bundhold fra 2019, HAAS, fortsætter som de fleste nok allerede ven, med Kevin Magnussen og Romain Grosjean.

Alfa Romeo har også valgt at fortsætte med de samme kørere som i år. Kimi Räikkönen og Antonio Giovinazzi.

Toro Rosso, der fik Pierre Gasly på holdet, inde i sæsonen efter han fejlede hos Red Bull, fortsætter der hvor de slap, med Pierre Gasly og Daniil Kvyat.

Racing Point, der havde store forventninger til 2019 sæsonen, efter de havde fået en stor økonomisk indsprøjtning fra deres nye ejere, fortsætter ligeledes med det damme line-up som i år, altså Lance Stroll og Sergio Perez.

Formel 1 feltet 2020Formel 1 feltet 2020
Copyright Formel 1 twitter


McLaren, der har været årets helt store positive overraskelse, tager en sæson mere med Carlos Sainz Jr. og Lando Norris. Begge kørere der debuterede for holdet i år og som har gjort det super godt.

Hos Renault, er Nico Hülkenberg sendt ud og bliver erstattet af Ezteban Ocon, mens deres superstjerne Daniel Ricciardo fortsætter.

Red Bull, der byttede kører med Toro Rosso i denne sæson, er glade for det set-up de har nu, hvilket betyder at de fortsætter med Max Verstappen og Alexander Albon, der nok har været blandt de største positive overraskelser i år.

Hos Ferrari har de også bekræftet begge deres kørere, til trods for, at der har været mange rygter fremme om, at Vettel ville stoppe. Det betyder at de igen i 2020 stiller til start med Sebastian Vettel og Charles Leclerc.

Hos verdensmestrene Mercedes, fortsætter verdensmester Lewis Hamilton og den hårdt kæmpende Valteri Bottas.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettels 3. levering Abu Dhabis GP: 1. frie træning. Bottas hurtigst »