McLaren jagter Ricciardo

Red Bull meldte tidligere ud, at de ikke ville indgå en ny aftale med Daniel Ricciardo, før deres motor leverandør var på plads. Det er den nu, men Red Bull er ikke de eneste der ønsker at have den hurtige australier i en af deres biler.

Monacos Grand Prix 2018 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/6 klokken 13:06

McLaren, der forventes til at skille sig af med Fernando Alonso efter denne sæson, er på jagt efter en ny stjerne, der kan hjælpe dem længere frem på gridden.

Vi ved med sikkerhed, at McLaren flere gange, har haft fat i Daniel Riccardo for at tilbyde ham et sæde, men at han hidtil har været afventende.

Senest, siges det, at McLaren angiveligt skulle have tilbudt Ricciardo en årsløn på ca. 125 millioner kroner.

Ifølge Red Bulls motorsport rådgiver Dr. Helmut Marko, er der ikke taget nogle beslutninger endnu.

”Vores Daniel Ricciardo er konge på markedet. McLaren tilbyder ham mere og mere, for hver uge der går,” kom det fra ham.

”Men Ricciardo vil ikke skrive under på noget, før Hamilton har skrevet under, hvilket virker noget underligt, men forhåbentligt får vi snart en afklaring,” sluttede han.

Selvom både Alonso og Vandoorne skal have fornyet deres kontrakter, efter denne sæson, er der ikke mange der tvivler på, at Ricciardo er tiltænkt som erstatning for Alonso, som ser ud til at stoppe i Formel 1 efter denne sæson, for at fortsætte på McLarens IndyCar hold, for at jagte den eftertragtede Tripple, med sejre i Monaco, Le Mans og Indy 500, hvor han kun mangler den sidste.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Christian Lundgaard debuterer i GP3 i Formel 1 wee Karting på BMF1 »