Forsigtig optimisme hos HAAS

BMF1 mødte her til morgen holdejer Gene Haas, der kort kommenterede på holdets gode kvalifikation, lørdag. Han mente dog, at det kunne være gået bedre.

Gene Haas . Copyright Allan Haslund

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/7 2018 klokken 11:07

Efter et helt fantastisk løb i Østrig, er Gene Haas sulten efter mere.

"Det var en rimelig god kvalifikation vi havde, men det kunne være bedre," kom det fra Gene Haas.

Holdet, der indtil nu, har haft til mål, at være bedst af resten - hvilket er lige der hvor de er nu - lader til at ville have mere, efter det er lykkedes for dem, at slutte 4 og 5 i Østrig.

"Vi er dog, forsigtig optimistisk hvad angår løbet," understregede han.

Afstanden op til Red Bull, er ikke stor, så det er slet ikke umuligt, at HAAS igen kan få et super resultat, som i Østrig, men hvis de kan slutte 7 og 8, vil det også være ret godt.
Det vil også hjælpe dem til at indhente Renault, der lader til at have en dårlig weekend på Silverstone, samt øge afstanden til McLaren.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rygter fra Silverstone Englands GP: Løbet LIVE »