Englands GP; løbsresumé: Vettel vinder

Begge HAAS racere lå efter lørdagens kvalifikation igen til at sikre sig gode point i mesterskabet, mens Mercedes havde en del at indhente efter, at begge biler udgik i Østrig. Læs her hvordan løbet foldede sig ud.

KATEGORIER

Formel 1
Fra tilskuerpladserne kunne briterne se Lewis Hamilton tabe sin føring til Vettel, der ubesværet tog førstepladsen, mens Hamilton kom i konflikt lidt længere bagude og tog sig en snurretur, således at han nu havde hele feltet foran sig. Bottas fik en stor fordel af kampen foran og var nu oppe som nummer to, mens Raikkonen, der var i kamp med Hamilton, var som følge heraf røget ned som nummer fire, mens Verstappen sprang to pladser frem. Det gik ikke alt for godt for Magnussen, der i starten tabte tre pladser, mens Grosjean røg helt igennem og måtte se sig selv på en 13 plads. Perez fik sig også en snurretur i første sving og var tæt på at kollidere med den ene Williams racer, der var på vej ud af pitten.

På tredje omgang var Brendon Hartley ude af løbet nærmest allerede inden, at det var kommet igang.

Raikkonen skulle dog ikke bruge længe for at komme tilbage i det rette tempo og lagde med det samme et enormt pres på Verstappen. Hamilton havde store gentagne bekymringer for sin racers tilstand og frekventerede flere gange pitten over radioen.

Ude i front havde Vettel skabt sig et forspring på fem sekunder, mens Hamilton efter fem omgange havde kørt sig op som nummer 11.
Noget værre gik det for Raikkonen, der for episoden med Hamilton fik en straf på 10 sekunder.

Det blev efterfølgende offentliggjort, at der havde været en episode mellem Kevin og Grosjean, hvilket forklarede deres tab af placeringer, og at denne ville blive efterforsket af løbets stewards.

Efter 15 omgange havde Vettel udbygget sit forspring med et sekund, mens hans nærmeste rival, Hamilton, var oppe som nummer fem. Raikkonen var sendt et godt stykke bagud efter sin straf og pit-stop, og samtidig blev det meddelt, at der ikke ville blive gjort yderligere ved episoden mellem Kevin og Grosjean.

På omgang 19 ramte uheldet for Leclerc, der efter sit pit-stop satte tempoet helt ned og parkerede raceren som følge af et bagdæk, der ikke blev påmonteret korrekt.

Vettel gik i pit på omgang 20 og fik påmonteret medium dækket, mens Raikkonen kørte nogle meter for bredt i sving 1 og mistede dyrbar tid i sin jagt på de forreste. Bottas pittede omgangen efter og var hurtigt videre. Hamilton var stadig godt kørende på sine brugte softdæk efter 25 omgange, mens Bottas nu havde omkring fire sekunder op til Vettel.

Hamilton gik i pit på omgang 25 og fik nye mediumdæk, mens teamet opmuntrede ham ift. Vettel, der slutteligt kunne ende med fordæk, der ikke ville være optimale. Også Kevin havde været en tur i pit og jagtede fortsat placeringer.

Ude i front tabte Vettel stadig små dele af sit forspring til Bottas, mens Hamilton hamrede flere og flere hundrededele af sekunder af sine tider, hvilket gjorde ham til banens hurtigste.

Red Bull trak Ricciardo ind til sit andet pit-stop, der sendte ham ned bag Hamilton, men australieren havde til gengæld blødere dæk end de forankørende, så mod slutningen kunne det potentielt skabe en god fordel.

Med 21 omgange tilbage tog Ericsson den direkte tur i barrieren i sving 1, således at begge Sauber racere nu var ude. Det trak en safetycar ud, der spillede lige i hænderne på både Hamilton og Ricciardo, mens Ericssons bil kun var en skygge af sig selv, efter at svenskeren drejede ind i svinget med en åben bagvinge.

Det trak Vettel i pit, mens flere fulgte trop. Ferrari trak også Raikkonen ind, men de kunne måske med fordel havde brugt finnen mere strategisk i Vettels kamp mod Hamilton og Ricciardo.
Bottas blev ude og overtog således føringen.

Da løbet igen blev givet frit, fik Bottas en fin start og fik slået et lille hul, mens Verstappen og Hamilton allerede kæmpede. Raikkonen kom flyvende bagfra fra sin femteplads og satte alt ind på at komme forbi Verstappen, hvilket dog skulle vise sig at være en større kamp mellem de to.

Sainz og Grosjean kunne ikke blive enige om vejen igennem et sving, hvilket sendte dem begge to i barrieren i høj fart, som fremkaldte endnu en safetycar. Sainz kørte sig op på venstre side af Grosjean og drejede derpå til højre - Grosjean fulgte efter, men fik i midten af svinget en understyring, der forårsagede, at han klippede Sainz højre bagdæk, hvilket sendte dem begge to af banen.

Med 11 omgange tilbage skulle Bottas endnu engang genstarte feltet, hvilket han gjorde i fin stil. Magnussen holdt sig ude af problemer, men tabte en placering til Alonso og var nede som nummer 10. Vores danske islæt slog dog tilbage og fik sin plads igen, mens Vettel var overalt på Bottas, der forsøgte at holde fast i sin føring.

Raikkonen gjorde i den grad comeback efter sin straf på 10 sekunder, og finnen kørte sig forbi Verstappen og op som nummer fire. Vettel og Bottas duellerede igennem flere sving nøjagtig som Vettel og Alonso i 2014, mens Raikkonen ligeledes kæmpede benhårdt med Hamilton.

Bottas, Vettel, Hamilton og Raikkonen var alle inden for halvandet sekund samlet, mens det hele blev for meget for Verstappen, der spandt rundt og røg ned som nummer 13. Han udgik dog efterfølgende med gearkasseproblemer.

Det lykkedes på omgang 47 for Vettel, der fik presset sig forbi Bottas, mens Wolff ærgerede sig gul og grøn i garagen. Hamilton kørte kort efter forbi Bottas og kunne nu sætte efter Vettel. Raikkonen gjorde Vettel kunsten efter og henviste Bottas tilbage på fjerdepladsen.

Vettel holdt sig på førstepladsen for resten af løbet, mens Hamilton viste, hvad han er lavet af, da han kæmpede sig tilbage hele vejen op igennem feltet denne eftermddag. Magnussen kørte en niendeplads hjem, der dog måske kunne være blevet til lidt mere, hvis ikke Grosjean havde haft behov for at lege chassis-dans. Alonso lykkedes med at overhale Kevin på anden sidste omgang og snuppe ottendepladsen.

Der er en grund til, at England og Silverstone er grundstenen i Formel 1, hvilket vi i højeste grad har fået demonstreret denne søndag.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

Farvel til AJ: Williams’ første verdensmester Alan Jones er død

Farvel til AJ: Williams’ første verdensmester Alan Jones er død

F1 Nyheder 2026-11-05 13:59:00
Han var hårdtslående og ærlig, og han skruede hverken ned for speederen eller for meningerne. Alan Jones, manden der i 1980 gav Williams holdets allerførste VM-titel, er død, 80 år gammel. Formel 1 har mistet en af sine mest kantede og elskede personligheder.
[Læs mere]

Schack's sidste løb

Schack's sidste løb

F1 Nyheder 2026-11-05 13:04:00
Det kommende Formel 1 Grand Prix i Brasilien, bliver afslutningen på en glorværdig karriere som Formel 1 mekaniker, for danske Ole Schack, der har været med på hele rejsen med Red Bull.
[Læs mere]

Antonelli var tæt på at udgå

Antonelli var tæt på at udgå

F1 Nyheder 2026-11-04 19:44:00
Kimi Antonelli er verdensmester i 2026, men den unge italiener var få omgange fra ikke at gennemføre løbet.
[Læs mere]

Hamilton til FIA: Dårligste motorindstilling EVER

Hamilton til FIA: Dårligste motorindstilling EVER

F1 Nyheder 2026-11-04 16:10:00
Lewis Hamilton sad i Mexico med boost, overtake-mode og en Red Bull lige foran næsen, og det hjalp ikke spor. Nu viser ikke-tv-transmitteret holdradio, hvor opgivende han var, og han beder FIA om at gøre noget ved de "fjollede clips", der ifølge ham dræber overhalingerne.
[Læs mere]

Officielt: Ocon er færdig hos HAAS

Officielt: Ocon er færdig hos HAAS

F1 Nyheder 2026-11-04 09:40:00
I sidste weekend smed HAAS, franske Esteban Ocon på porten, efter fredagens træninger. Men der var ingen udmelding om det kun var for weekenden i Mexico, eller for resten af sæsonen. Nu har holdet bekræftet at Ocon er ude for resten af sæsonen.,
[Læs mere]

Er Cadillac sat til salg?

Er Cadillac sat til salg?

F1 Nyheder 2026-11-03 15:43:00
Cadillac har endnu ikke scoret et eneste VM-point, men prisen er allerede høj. Ifølge flere amerikanske medier vil ejeren Mark Walter sælge sin kontrollerende andel af Formel 1's nyeste team. Problemet er, at han for få måneder siden sagde det modsatte.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Vejrudsigten

Brasiliens GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-11-03 11:38:00
Med en udsigt til omskifteligt vejr på Intalagos, Brasilien, er Kimi Antonelli nok glad for at han har titlen i hus, mens andre håber at det kan være det der giver dem chancen for et overraskende resultat.
[Læs mere]

Mexicos GP: Leclerc efterlyser en mur – Vasseur efterlyser selvkritik

Mexicos GP: Leclerc efterlyser en mur – Vasseur efterlyser selvkritik

F1 Nyheder 2026-11-03 09:54:00
I Mexico stod Ferrari med sejren i hånden, men tabte den allerede i første omgang, da Charles Leclerc og Lewis Hamilton kæmpede om førstepladsen. Monegaskeren mener, at en mur ved sving 4 havde løst problemet. Teamchef Fred Vasseur er ikke enig.
[Læs mere]

Brasiliens GP: TV-tiderne

Brasiliens GP: TV-tiderne

F1 Nyheder 2026-11-03 08:15:00
Selvom verdensmesteren for 2026 er fundet, er der al mulig grund til at følge løbet i den kommende weekend fra Brasilien. Et løb der altid er underholdende og som ofte bliver udfordret af vejret.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Mexicos GP

BMF1.dk's Power Rating: Mexicos GP

F1 Nyheder 2026-11-02 15:06:00
Max Verstappen vandt i Mexico City, men det var Kimi Antonelli, der gik hjem med VM-trofæet. Undervejs fik vi Ferrari-borgerkrig, rødt flag, en 32-årig debutant i point og en straffeseddel så lang, at stewarderne nok har brug for ferie. Her er weekendens vindere og tabere.
[Læs mere]

Point til Hirakawa

Point til Hirakawa

F1 Nyheder 2026-11-02 12:12:41
Rio Hirakawa Krydsede stregen som nummer 13 i Mexico, men har alligevel opnået at få point i sin debut i F1.
[Læs mere]

Mexico Dagen Derpå – Kimi er konge, Ferrari en krudttønde

Mexico Dagen Derpå – Kimi er konge, Ferrari en krudttønde

F1 Nyheder 2026-11-02 10:35:00
Der blev skrevet Formel 1-historie den 1. november 2026: Italienske Kimi Antonelli blev med sine kun 20 år den yngste F1-verdensmester i historien og den første italienske F1-verdensmester siden 1953. Ferrari ligner en anstalt for folk med hang til selvskade.
[Læs mere]

Se alle nyheder »