Eifels GP: Dagen Derpå

Eifels GP blev afsluttet i går, og den legendariske bane viste sig at give fuld valuta for pengene for de mange tusind fans. Her er højdepunkterne og forklaringerne fra Nürburgring.

Eifels Grand Prix 2020 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 12/10 2020 klokken 18:10

Formel 1-feltet var rykket til Tyskland, hvor de skulle besøge en gammel kending til sæsonens 11. Formel 1 Grand Prix. Nürburgring dannede ramme for weekendens herligheder, og det blev et glædeligt gensyn med racerbanen, som sidst lagde asfalt til et Formel 1 Grand Prix i 2013.

Løbet blev fuld af op- og nedture i hele feltet . Optur for Hülkenberg som først skulle være standby for Alexander Albons og sidenhen nappede sædet fra den halvsløje Lance Stroll.

Det blev et gensyn der resulterede i point til tyskeren, til trods for at han først prøvede raceren i kvalifikationen. En (næsten) fejlfri præstation, hvor eneste brøler var i starten, da tyskeren var i en forkert motorindstilling.

Daniel Ricciardo var flyvende i weekenden, og australieren sikrede sig Renaults første podieplacering, i hvad der føles om en evighed. Det skabte stor glæde i teamet, og forundring hos teamchef, Cyril Abitebould, som snart må se sig udsmykket med en tatovering med tysk tema. Et væddemål der viser sig at være indgået efter nogle øl tilbage i 2019.

Mercedes nappede sejren, og Red Bull troede, indtil Safety Car-perioden, at Verstappen kunne nå Hamilton. Hamilton var dog for hurtig for Verstappen lige efter genstarten. Årsagen skyldes, ifølge Christian Horner, at Hamilton dragede fordel af Mercedes’ DAS-system. Et system der kan hjælpe med at holde dæktemperaturen oppe, så dækkene er klar med det samme.

Verstappen kunne dog trøste sig med at slå banerekorden på sidste omgang.

Valtteri Bottas lå ellers længe til at nappe sejren og hale ind på verdensmesteren. Den flotte pole position om lørdagen blev byttet ud med en god håndfuld uheld om søndagen. Én bremsefejl kostede dyrt, hvilket blev forværret da Hamilton og Verstappen fik et gratis pitstop under ‘Virtual Safety Car’. Bottas’ løb røg til sidst i vasken pga. problemer med MGU-H.

Det betyder, at afstanden op til Hamilton i mesterskabet nu er 69 point, hvilket (næsten) har fået Bottas til at smide håndklædet ringen i kampen om mesterskabet.

Til gengæld kunne Hamilton matche Schumachers gamle rekord med 91 F1-sejre, hvilket bringer de to på en delt førsteplads over flest vundne løb i F1-historien. En rekord som Hamilton ikke engang var klar over han havde nået, før han var inde i pitten.

Flere af racerne havde problemer med at nå det ternede flag. Alexander Albon punkterede bilens køler. Bilerne udvikler enorm varme, så hvis der er manglende køling til motoreren, så sender det temperaturerne i vejret, hvilket kan beskadige power-uniten. Derfor sendte de raceren tidligt i garagen, og Albon gik glip af en potentiel podieplacering.

Lando Norrisk gik også glip af den intense kamp om sidste placering på podiet. Problemet viser sig at være en gentagelse af problemet fra Spa, der sendte Sainz ud af løbet. Renault-motoren havde problemer med tændingen. Det gjorde, at ubrændt brændstof blev sendt ud i udstødningen.

Det betyder, at motoren går i “beskyttelsesmode”, for at undgå ødelæggelse af motoren. Det var også for at komme ud af denne "mode", at Norris' løbsingeniør ihærdigt instruerede ham i anvendelsen af nye motorindstillinger. Uden held for englænderen, som fremkaldte en safety car med sit stop på udenfor banen.

Nogle undrer sig over, at Race Director Michael Masi valgte en Safety Car frem for en Virtual Safety Car, eller gule flag. Lando Norris’ McLaren-racer holdt parkeret lige ved en udgang, hvor en kranvogn stod klar til at hejse den væk fra banen. Masi valgte dog den rigtige Safety Car, grundet uvished over tidsforbruget for at fjernes Norris’ racer, samt usikkerhed om raceren passede igennem den trænge åbning ud fra banen.

Masi udtaler også til Motorsport.com, at det ikke hjalp på beslutningen, at der både var én mindre brand, samt røg fra raceren.

Hot:
Daniel Ricciardo: “Honey Badger" var tilbage på podiet, og den storsmilende australier skal (endelig) have en tatovering med chefen.

Nico Hülkenberg: Fra at sidde og drikke kaffe med en kammerat, til pludselig at køre kvalifikation og løb i verdens hurtigste racerbil er noget af en bedrift for en “pensioneret” racerkører.

Haas: Teamet har en svag racer, men tog en chance og beholdt boksehandskerne på, hvilket viste sig at give pote i form af to point.

Not:
Alexander Albon:
Albon legede radiobiler med søsterteamet, han ødelagde dækkene, raceren, og var langt bag ved Verstappen i både løb og kvalifikation.

Sebastian Vettel:
Vettel ligner en statist i forhold til sin yngre teamkammerat, og hjemmebanehelten glæder sig nok til at trække i den lyserøde køredragt i 2021.

Safety Car:
Lad være med hiv SC ud, når der er andre alternativer (Virtual Safety Car), som giver bedre mening. Ellers så start med en Virtual Safety Car, og så hiv den rigtige frem, hvis det ikke er nok.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 2. Lewis Hamilton Mercedes AMG
S
M
S
1T35:49.641 2 25
2. 3. Max Verstappen Red Bull Racing
S
M
S
1T35:54.111 2 19
5. 10. Carlos Sainz Jr. McLaren
S
M
S
1T36:11.546 2 10
6. 12. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
M
H
S
1T36:12.407 2 8
7. 4. Charles Leclerc Ferrari
S
M
M
1T36:20.455 2 6
9. 16. Romain Grosjean Haas F1 Team
M
H
1T36:28.722 1 2
11. 11. Sebastian Vettel Ferrari
M
H
S
1T36:30.451 2 0
13. 15. Kevin Magnussen Haas F1 Team
S
M
M
1T36:39.226 2 0
14. 18. Nicholas Latifi Williams
S
M
M
1T36:44.090 2 0
15. 13. Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri
M
H
S
1T36:45.229 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
16. 8. Lando Norris McLaren
S
M
42 omg. 1 0
17. 5. Alexander Albon Red Bull Racing
S
M
23 omg. 1 0
19. 1. Valtteri Bottas Mercedes AMG
S
M
18 omg. 1 0
20. 17. George Russell Williams
S
M
12 omg. 1 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kvyat langer ud efter Albon Brawn tror på et Honda comeback »