Brasilien GP: 1. frie træning - våd oplevelse og rødt flag

Første frie træning i Brasilien blev en våd og blæsende fornøjelse, som ihvertfald ikke skabte hverken banerekorder eller trafikkaos på racerbanen i São Paulo.

Brasiliens Grand Prix 2018 . Copyright Sauber

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 15/11 2019 klokken 17:11

Med 21 grader på asfalten og 17 grader i luften, var der lagt op til en kølig første træning i Brasilien.

Autódromo José Carlos Pace er navnet på asfalt-scenen i Brasilien, som danner rammen for weekendens Formel 1 Grand Prix.

Med sine 4309 m, 15 sving og 43 meters højdeforskel er det en bane med stor historisk betydning for sporten.

Med en luftfugtighed på 90%, en vindhastighed på 4,3 km/t, og en risiko for regn på 100%. Så var det en våd fornøjelse der mødte kørerne i starten af FP1.

Et uventet tordenvejr gjorde, at banen var ekstremt våd, og banen bl.a. havde fået fræset riller i sving 14-15 (for at dræne banen for vand).

Til trods for de våde betingelser, så var det de to Ferrari-kørere, som var de første til at tilbagelægge de første meter på banen i São Paulo.

Brasiliens Grand Prix 2018. Force India billeder. Interlagos banen med tunge skyerBrasiliens Grand Prix 2018. Force India billeder. Interlagos banen med tunge skyer
Copyright Racing Point Force India


Brasiliens Grand Prix er det næstsidste løb i sæsonen, hvilket betyder at reservedelslagrene hos de fleste af holdene er ved at være tomme. Derfor blev der også gået stille til værks med at få kørt omgange.

Haas-racerne viste også først ansigt et kvarter inde i træningen.

Der skulle også gå næsten 24 min. af første træning, før at Carlos Sainz jr. satte første tid på tavlen.

Dog var det ikke en tid han gik hjem og blærede sig med i garagen, da den var omkring 16-sekunder fra Lewis Hamiltons nuværende banerekord.

Dækkene der er til rådighed i den her weekend er C1-C3, som er de hårdeste dæk i Pirellis-sortiment.

37 minutter inde i træningen var den nykårede verdensmester, Lewis Hamilton, første mand til at tage chancen og prøve intermediate-dækket - kort efterfulgt af Charles Leclerc.

Det viste sig hurtigt at være en god idé, eftersom Leclerc viste sig at være seks sekunder hurtigere end Carlos Sainz første tid.

Charles Leclerc har også fået tildelt 10-pladser straf for at benytte sig af flere motordele end de tilladte til én sæson.

Alexander Albon valgte at sige tak for sin nye Red Bull-kontrakt, ved at sætte hurtigste tid foran Bottas, Vettel og Leclerc - i sit første timede forsøg.

Brasiliens Grand Prix 2018. Red Bull racer på Interlagos banenBrasiliens Grand Prix 2018. Red Bull racer på Interlagos banen
Copyright Red Bull Contentpool


De sidste fem min. blev der travlt på den noget tørrere bane, og flere af kørerne forsøgte sig nu også med tørvejrsdækkene for første gang.

Det sendte dog hurtigt Verstappen ud på en snurretur.

Få sekunder senere sendte den våde asfalt også teamkammeraten af banen. Albon sneglede sig afsted med lav hastighed med blokerede hjul, og endte en tur i barrieren og smadrede raceren - i hvad der (nok) er sæsonens langsomste uheld.

Hurtigste mand endte med at blive Alexander Albon, som var hele 2/10 sek. foran Valtteri Bottas.

Sebastian Vettel på tredjepladsen trak det længste strå overfor sin teamkammeret, som aldrig rigtig fandt farten igen.

Hülkenberg har netop annonceret sit stop (eller pause) i sporten, og kvitterede for sit kommende exit ved at slå sin teamkammerat i duellen.

Carlos Sainz jr. var atter engang "best-of-the-rest" på femtepladsen, hvilket efterhånden er ved at være normalt i sæsonen, at spanieren tager den titel.

Største sensation i første frie træning var, at George Russell klemte sin Williams-racer op på 11. pladsen (selvom fem kørere bag ham havde sat en tid).

Kevin Magnussen sluttede på 12. pladsen. Eneste trøst til de danske fans må være, at han officielt sluttede foran i tabellen - da Grosjean sluttede nede på 17. pladsen. Eneste men i den fejring er, at Grosjean ikke satte en tid.

Så der er lagt op til kamp om placeringerne, når den manglende træningstid fra FP1 skal indhentes i næste træningssession senere i aften.

Brasiliens Grand Prix 2018. Red Bull racer på vej ind til mekanikerne under fredagens frie træningerBrasiliens Grand Prix 2018. Red Bull racer på vej ind til mekanikerne under fredagens frie træninger
Copyright Red Bull Contentpool

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Alexander Albon Red Bull Racing
I
1:16.142 + 0.000 9
2. Valtteri Bottas Mercedes AMG
I
1:16.693 + 0.551 10
3. Sebastian Vettel Ferrari
I
1:17.041 + 0.899 13
4. Charles Leclerc Ferrari
I
1:17.285 + 1.143 13
5. Carlos Sainz Jr. McLaren
I
1:17.786 + 1.644 16
10. Lando Norris McLaren
I
1:18.559 + 2.417 15
11. George Russell Williams
I
1:18.779 + 2.637 18
12. Kevin Magnussen Haas F1 Team
I
1:19.247 + 3.105 10
16. Nicholas Latifi Williams
I
1:20.010 + 3.868 16
17. Romain Grosjean Haas F1 Team
P
0:00.000 - 3
19. Max Verstappen Red Bull Racing
P
0:00.000 - 3
20. Lewis Hamilton Mercedes AMG
P
0:00.000 - 3
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Norris: God kvalifikation dækker over dårlig bil Brasiliens GP: 2. træning. Vettel hurtigst »