Spaniens GP: Løbet LIVE

Løbet LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Sol og sommer hører både Spanien og Danmark til, som vi er tilbage til en mere klassisk startopstillingen inden løbet i Barcelona. Banen er varmere i dag, og vi er klar til at dokumentere alt, hvad der sker i løbet for jer her, LIVE.

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 13/5 klokken 15:05

Lidt om banen:
Første grand prix: 1991
Antal omgange: 66
Banelængde: 4.665 km
Banerekord: 1:21.670 (Kimi Räikkönen, 2008)
Antal DRS zoner 2
Antal sving: 16

Vejret
VI har 14 grader i luften og 31 grader på banen. Det er tørt med solskin og luftfugtigheden er 54 %. Dog er der ret mørke skyer i baggrunden og der er 80% sandsynlighed for regn. Det regnede også i nat, hvorfor banen er blevet vasket ren for gummi, og grebet i banen var dårligt.

Straffe inden løbet
Sirotkin har fået 3 placeringer for at forårsage en kollision ved sidste løb.
Hartley fik ikke sat en tid indenfor 107 % reglen grunden hans styrt i FP3 og starter efter tilladelse fra stewarderne. Han starter højst sandsynligt fra pitten.

Dæk
Medium, soft og supersoft er til rådighed i weekenden.
Alonso er den eneste på supersofts, hvor Ericsson er den eneste på medium.


Omgang 1-10 af 66
(1/66) Lysene slukkes, begge Mercedes får en suveræn start, men samme har Vettel: Han er oppe bag Bottas og med en inderside fra Bottas er Vettel udenom!

Længere bag ved har Grosjean stødt sammen med Hülkenberg i sving 3!
Grojean spinnede rundt og ramte Nico, der begge udgår.

Der kommer sikkerhedsbil, Safety Car (SC) på banen.

Gasly har også været med i uheldet, der ved replay viser at han var lige ved siden af Hülkenberg ved uheldet.

(2/66) Vi har med SC stillingen:
Hamilton
Vettel
Bottas
Räikkönen
Verstappen
Ricciardo
Magnussen
Sainz
Leclerc
Ocon

i top 10. Derefter:
Alonso
Stroll
Pérez
Vandoorne
Ericsson
Hartley
Sirotkin

(3/66) Der er fortsat SC. Stumperne fra Grosjeans bil ligger over alt på banen, som bilerne bliver fjernet fra banen.

Carlos Sainz beder teamet fortælle FIA, at SC skal køre hurtigere end nu, for ellers går det galt.

(4/66) Vi er endnu i gang med at få bugseret bilerne af banen. Gaslys bil er den sidste til at blive løftet over, og der bliver fejet hvor stumperne lå på banen.

(5/66) Hamilton ønsker at banen skal gøres bedre ren - Der er olie på den, bliver der blandt andet sagt. Vi har naturligvis endnu SC.

(6/66) Dette bliver sidste SC omgang, og der meddeles desuden at Grosjeans uheld vil blive undersøgt efter løbet.

(7/66) Sainz er helt oppe bag Magnussen, som løbet gives frit igen. Räikkönen har Verstappen i hælene, men der er ikke sket noget endnu. Til gengæld holder Alonso på på ydersiden af Ocon og han snupper en placering!

Ricciardo tager lige en lille smuttur på gruset og Magnussen henter ind på ham.

(8/66) Hamilton er i en 2-sekunders føring over Vettel. Han sætter hurtigste tid i løbet, et halvt sekund hurtigere på sidste omgang.

(9/66) DRS er nu åben.
Det giver fordel til Alonso, Ocon og Vandoorne på denne omgang, men ingen i top 10 er indenfor sekundet.

(10/66) Vandoorne har haft en hændelse, der gør, at stewarderne kigger på, om han skal have en straf.

Omgang 11-20 af 66
(11/66) Og der er en 5-sekunders straf til Vandoorne for at have kørt en forkert vej omkring nogle aftegninger. Han er lige nu P14.

(12/66) Bottas har 1,5 sekunder op til Vettel, og han henter stille og roligt ind.

(13/66) Ocon er oppe bag Alonso endnu, indtil videre uden heldet til at svare tilbage på den overhaling, Alonso præsterede tidligere.

Ricciardo beder om at få stillet lidt på bilen - Han er lige nu P6 efter Verstappen og foran Kevin. Kevin er dog 7.4 sekunder efter.

(14/66) Der er nu 5.8 sekunder mellem Hamilton og Vettel, og Bottas har hentet ind, så der kun er 1.3 mellem ham og Vettel.

(15/66) Ricciardo fortæller teamet, at han er hurtigere end Verstappen, og han vil gerne forbi. Lige nu ligger de begge med ca. ens tider.

Vi har haft Sirotkin og Hartley i pit for at skifte til de hårdeste medium-dæk for 12 omgange siden. De ligger som de to bagerste.

(16/66) Der er allerede 7 sekunder mellem Hamilton og Vettel. Vettel har dog sat farten lidt op og har øget afstanden til Bottas igen. Det tætteste i feltet er Vandoorne med 0.9 op til Pérez på P13, og resten er over sekundet, tættere på 2 sekunder i afstand.

(17/66) Bottas og Hamilton skiftes til at sætte hurtigste sektortider. Ellers sker der ikke meget på banen lige nu.

(18/66) Vettel pitter! Han er skiftet til medium. Han er tilbage lige efter Magnussen, og radiomeddelelsen til Bottas lyder: "Pres på nu!"

(19/66) Hamilton sætter hurtigste tid, og Vettel er lige nu fanget 1 sekund fra Magnussen.

(20/66) Billeder af Vettels tidligere dæk viser, at de er ret slidt.

Det er for alle teams, som Bottas pitter! Han er også på mediums, og han kommer ud lige ved Magnussen og Vettel:

Vettel snupper Magnussen lige ned gennem sving 1, og Bottas ender ud lige bag de to.

Omgang 21-30 af 66
(21/66) Hamilton meddeler, at han ser regn på sit visir.

Han har 15.9 ned til Räikkönen.

Teamkammerat Bottas snupper let og elegant Magnussen for P6.

(22/66) Både Hamilton, Räikkönen, Verstappen og Ricciardo kører persontligt bedste tider lige nu, uden at have pittet.

(23/66) Verstappen er begyndt at få problemer med sine bagdæk, fortæller han over radioen.

Han er 1.5 sekunder efter Räikkönen.

(24/66) Kimi bliver spurgt om det er OK for ham at blive ude længere: Det er OK, siger han

(25/66) Samme kører har problemer, og han kører langsomt ude på banen!

Han er sejlet gennem feltet til P7, som Hamilton pitter.

(26/66) Hamilton er ligesom resten skiftet til mediums og han er tilbage bag Verstappen.

Sainz pitter også, og Kimi kører ligeledes i pit.

Der er stadig ikke flere meddelelser om regnen, som Hamilton mærkede.

Räikkönen bliver inde i pitten, hans løb er slut.

(27/66) De fleste bagerst i feltet har ligeledes pittet til mediums.

Vi mangler endnu Verstappen P1 og Ricciardo P3. Derudover Magnussen, Ocon og Vandoorne P6-8.

(28/66) Hamilton har fået gang i sine dæk, han sætter absolut hurtigste tid på banen, over et halvt sekund hurtigere end alle andre.

Han har 2.1 sekunder op til Verstappen og 4.7 ned til Ricciardo.

(29/66) Ericsson og Sainz har en god kamp nede for P9 lige nu. Ericsson lavede en imponerende overhaling på Sainz, der nu kæmper for at komme tilbage.

(30/66) Ocon pitter fra P7, som Vettel endnu er 1.4 sekunder foran Bottas.

Omgang 31-40 af 66
(31/66) Ocon har et meget langt pit stop, og han er først på banen igen som sidste mand. Det var omkring 10 sekunder ekstra, hans pit stop tog.


(32/66) Hamilton er nu 0.8 fra Verstappen. Samtidigt er Sainz fortsat indenfor sekundet på Ericsson, men det er ikke lykkedes at tage hævn.

(33/66) Verstappen, Ricciardo, Magnussen, Vandoorne og Ericsson mangler endnu at foretage et pit stop.

Som det skrives, går Magnussen i pit!

Han havde 30 sekunder ned til Vandoorne, og han kommer derfor ud på samme plads igen, blot med 45 sekunder op til Bottas og 8 til Vandoorne.

(34/66) Ricciardo pitter, også til medium som Kevin. Han kommer ud som P5, 16s efter Bottas.

Verstappen meddeler til pitten, at han ikke kan trække den meget længere.

(35/66) Verstappen pitter nu, og Han kommer ud foran Ricciardo, og efterlader Hamilton i front for løbet igen.

Vi har stillingen:
Hamilton
Vettel
Bottas
Verstappen
Ricciardo
Magnussen
Vandoorne (mangler pit stop)
Ericsson (mangler pit stop)
Sainz
Leclerc

i top 10, derefter:
Alonso
Stroll
Pérez
Hartley
Sirotkin
Ocon

(36/66) Vandoorne pitter og er på banen igen som P13.


Hamiltons føring er på 10.6 sekunder. Bottas er 1.7 efter Vettel og Verstappen er yderligere 8.9 derefter.

(37/66) Ericsson pitter som sidste mand, og han er nede foran Vandoorne som P12 nu.

Bottas får at vide, han skal passe på sit ene frontdæk, og de håber på, han kan køre til slut på dækket, men de er ikke sikre. De har tydeligvis haft en 2-stopsstrategi i planerne fra start.

(38/66) Magnussen ligger helt alene med 30.4 sekunder op til P5, Ricciardo, og med 18.1 sekunder ned til Sainz.

Sainz er desuden sidste mand, der ikke er blevet taget med en omgang endnu. Dvs fra Leclerc P8 og ned er alle en omgang efter.

(39/66) Alonso har ligget efter netop Leclerc længe, og har klaget flere gange over, at det er svært at komme forbi. Han får DRS på start-mål langsiden, men det er stadig ikke helt nok denne gang.

Pérez får at vide, at han lige nu klarer det godt med dækkene, men hans måde at behandle dem på er kritisk for resten af løbet. Han ligger P10 og står til at få det sidste point.

(40/66) 12 sekunder fra Hamilton til Vettel. 2 fra Vettel til BOttas. Ingen ligger tæt undtagen Alonso bag Leclerc.

Omgang 41-51 af 66
(41/66) Verstappen er 7.2 sekunder efter Bottas, men han har kørt et halvt sekund hurtigere på seneste omgang.

Ocon har måttet stoppe på banen, der er motorproblemer ligesom for Räikkönen. Han er dog stoppet lige ved en udgang.

Der er derfor virtuel SC lige nu.

(42/66) Ferrari benytter den virtuelle SC til at pitte Vettel, og han kommer ud efter Verstappen som P4. Han har fået nye mediums på, men for hvilken pris?


(43/66) Det spændende bliver nu, hvorvidt Mercedes kan køre færdigt på deres mediums.

Vi har stillingen:
Hamilton
Bottas
Verstappen
Vettel
Ricciardo
Magnussen
Sainz
Alonso
Leclerc
Stroll
Ericsson
Pérez
Vandoorne
Hartley
Sirotkin

som SC er slukket og vi er igang med løbet igen.

Verstappen har kørt op i Stroll under Virtuel SC og han har påført Sirotkin en punktering.

Der er derfor ret megen skade på Verstappens frontvinge. Han har lige nu 10.9 til Bottas foran og 2.4 til Vettel på de friske dæk.

(44/66) Sirotkin har naturligvis måttet stoppe og han har fået supersofts på.

(45/66) Verstappen får at vide, at han skal blive ude, eftersom han siger, balancen af bilen er OK endnu.


(46/66) Bottas med hurtigste tid i løbet, et halvt sekund hurtigere end Hamilton. Han har dog 14.5 sekunder op til P1.

(47/66) Der er hhv. 14, 11, 1.4, 19, 24, 23, 8, 2.5, 10, 6.5, 1.6, 8, 42 sekunder mellem kørerne.


(48/66) Vandoorne har kørt ind på græsset efter pitudkørslen, og hans løb er slut. Hvorfor vides endnu ikke.

(49/66) Teamet til Verstappen: "Husk, der er lang tid tilbage i løbet endnu."

På replay kan man høre, hvordan Vandoorne simpelthen bare mister motorkraft.

(50/66) Bort set fra Vandoorne exit fra løbet, så er der ikke megen spænding at komme efter. Det store spørgsmål hviler endnu på, hvorvidt Mercedes kan køre til slut på deres dæk. De har givet udtryk for over radioen, at en 2-stopper egentlig var den originale plan.

Omgang 51-61 af 66
(51/66) Manglerne på Verstappens frontvinge ser ikke ud til at hæmme ham rent tidsmæssigt. Han kører tider der er et sekund hurtigere end Vettel og Bottas.

Teamkammerat Ricciardo sætter dog hurtigste tid i løbet, næsten et sekund hurtigere igen.


(52/66) Bottas får at vide af pitten, at Verstappen har skade på frontvingen og at det vigtigste for teamet er, at de holder Verstappen ude af deres såkaldte "pit stop vindue". Lige nu vil der være risiko for, at Verstappen kommer foran, hvis Bottas pitter - Og det ønsker teamet naturligvis ikke.

(52/66) Hamilton får at vide, at hans fart er OK. Verstappen får samme at vide.

(53/66) Vi har stadig langt mellem alle kørere. Tætteste er, at Vettel som P4 ligger 2.1 sekunder efter netop Verstappen.


(54/66) På seneste omgang kører Vettel 0.3 sekunder hurtigere end Verstappen.

De mørke skyer er ankommet til hele banen, og reporteren hos Sky Sports i garagerne mener, at regnen kommer lige om lidt.


(55/66) Magnussen er i mellemtiden blevet overhalet med en omgang, og kun Ricciardo på P5 og op er på omgangshøjde med Hamilton.

(56/66) Alonso spørger til de sorte skyer og får at vide, at der ikke er ændret noget i vejrudsigten endnu.

(57/66) Ricciardo igen med hurtigste tid i løbet. Han har endnu 18.8 sekunder op til Vettel.

Pérez har hentet Leclerc og er indenfor sekundet. Samme er Hartley nu på Ericsson.

Alonso får meddelelsen: "Regnen former sig mod vest, men den er stadig langt væk"

(58/66) Magnussen kører fortsat det mest ensomme løb med 38.8 op til Ricciardo og 29.4 ned til Sainz.

Det ser ud som om Pérez endnu har lidt rester fra Verstappens bil siddende under hans egen Force India. Men det forhindrer ham ikke i at ligge pres på Leclerc.

(59/66) Stadig samme stilling.

(60/66) Pérez med DRS og han benytter slipstrømmen til at komme forbi Leclerc uden problemer.

Omgang 61-66 af 66
(61/66) Hartley er faldet udenfor sekundet igen, og Pérez har allerede øget med 2.2 sekunder til Leclerc.

Vettel er endnu de 2.5 fra Verstappen.

Bottas bliver spurgt om han kan komme til slut på dækkene: "Det bliver svært," fortæller han pitten. Han har 8.5 sekunder til Verstappen nu.


(62/66) Sainz har problemer med sin bil, der falder lidt ud i motorkraft. Han bliver bedt om at skifte til et andet program, der er mindre hårdt for motoren.

(63/66) Alonso og Sainz ligger lige nu 7 og 8, hvilket må siges at være OK for de to på hjemmebane.

Bottas til teamet: "Jo mere jeg sparer, desto mere temperatur og greb taber jeg." Han snakker naturligvis om dækkene.

(64/66) 3 omgange igen. Stillingen lyder fortsat:
Hamilton
Bottas
Verstappen
Vettel
Ricciardo
Magnussen
Sainz
Alonso
Pérez
Leclerc
Stroll
Hartley
Ericsson
Sirotkin

Med så få omgange igen skal der ske uheld for Mercedes førend Ferraris træk med Vettels ekstra stop viser sig som en god idé. Ellers har han mistet en podieplacering på det.


(65/66) Ricciardo ligger endnu med væsentligt hurtigste tider, men der er endnu 20.6 sekunder til Vettel og det er umuligt at hente.


(66/66) Sidste omgang, Hamilton er 20.5 sekunder foran Bottas, der har 6.1 ned til Verstappen. Vettel har 1.4 op til netop Verstappen.


Det ternede flag flagrer som Hamilton vinder Spaniens GP foran teamkammeraten.

Vettel nåede at hente tid til 0.6 på Verstappen, men det er ikke nok, og tyskeren slutter P4.


Dette var alt for os i denne omgang, men vi er naturligvis tilbage igen til Monacos GP d. 24-27. maj, hvor vi har flere BMF1 skribenter nede til at give Jer interviews direkte.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. Lewis Hamilton Mercedes AMG
S
M
1T35:29.972 1 25
2. Valtteri Bottas Mercedes AMG
S
M
1T35:50.565 1 18
3. Max Verstappen Red Bull
S
M
1T35:56.845 1 15
4. Sebastian Vettel Ferrari
S
M
M
1T35:57.556 1 12
5. Daniel Ricciardo Red Bull
S
M
1T36:20.030 1 10
6. Kevin Magnussen Haas F1 Team
S
M
65 omg. 1 8
7. Carlos Sainz Jr. Renault F1
S
M
65 omg. 1 6
8. Fernando Alonso McLaren
SS
M
65 omg. 1 4
9. Sergio Perez Force India
S
M
64 omg. 1 2
10. Charles Leclerc Sauber
S
M
64 omg. 1 1
11. Lance Stroll Williams
S
M
64 omg. 1 0
12. Brendon Hartley Scuderia Toro Rosso
S
M
M
64 omg. 1 0
13. Marcus Ericsson Sauber
M
S
64 omg. 1 0
14. Sergey Sirotkin Williams
S
M
M
SS
63 omg. 1 0
DNF / Ikke-fuldførte
15. Stoffel Vandoorne McLaren
S
M
45 omg. 1 0
16. Esteban Ocon Force India
S
M
38 omg. 1 0
17. Kimi Räikkönen Ferrari
S
25 omg. 1 0
18. Romain Grosjean Haas F1 Team
S
0 omg. 1 0
19. Pierre Gasly Scuderia Toro Rosso
S
0 omg. 1 0
20. Nico Hülkenberg Renault F1
S
0 omg. 1 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
HS
= Hyper soft dæk
US
= Ultra soft dæk
SS
= Super soft dæk
S
= Soft dæk
M
= Medium dæk
H
= Hard dæk
SH
= Super hard dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sprogbommert fra løbsarrangørerne i Spanien Steiner: Vi er toppen af midt-feltet »

Nedtælling

Næste løb: Monacos Grand Prix
Dato: 27/5 2018 kl 14:10 dansk tid

Nedtælling til næste løbsstart
00 00 00 00
Se også vores TV-tider hér

Mest læste artikler

BMF1 på FaceBook


 

Aktuelt og seneste Grand Prix

Monacos Grand Prix
Løbsdato:27/5 2018
Bane:Monaco

Spaniens Grand Prix
Løbsdato:13/5 2018
Bane:Circuit de Catalunya

Optakt

Optakt

Torsdag

Fredag

  • 1. Frie Træning
  • 2. Frie Træning

Lørdag

Lørdag

  • 3. Frie Træning
  • Kvalifikation

Søndag

Søndag

  • Start grid
  • Løbsresultat

Seneste løb

Placering Kører Team
1. L.Hamilton Mercedes AMG
2. V.Bottas Mercedes AMG
3. M.Verstappen Red Bull
4. S.Vettel Ferrari
5. D.Ricciardo Red Bull
6. K.Magnussen Haas F1 Team
7. C.Sainz Jr. Renault F1
8. F.Alonso McLaren
9. S.Perez Force India
10. C.Leclerc Sauber
Se hele resultatet


Tidligere F1 verdensmestre

År Kører
2017 Lewis Hamilton
2016 Nico Rosberg
2015 Lewis Hamilton
2014 Lewis Hamilton
2013 Sebastian Vettel
2012 Sebastian Vettel
2011 Sebastian Vettel
2010 Sebastian Vettel
2009 Jenson Button
2008 Lewis Hamilton