Sauber Motorsport løftede i dag sløret for årets racer, der officielt har fået betegnelsen C41.
Sauber Motorsport driver teamet, der sponsormæssigt har det officielle navn Alfa Romeo ORLEN team.
Teamet har base i Schweiz, men de valgte at vise raceren frem i Warszawa, Polen.
Til stede var få medlemmer af topledelsen, samt teamets to kørere, Kimi Räikkönen og Antonio Giovinazzi, samt reservekører Robert Kubica.
Fans, medier og tilskuere var nødt til at se præsentationen virtuelt til en online begivenhed.
Med farver, designet af Alfa Romeo’s Centro Stile, optræder den nye C41 i de efterhånden velkendte hvide og røde farver.
Bilen er ikke helt ny på alle områder, men det er en evolution af Alfas C39 fra 2020-sæsonen.
Alle holdene har fået såkaldte “tokens” til at udvikle raceren, og Alfa Romeo har valgt, at de skulle bruges på udvikling af “næsen”.
Samtidig har der været stor udskiftning under motorcoveret, hvor sidste års motorenhed fra Ferrari, skulle have fået den helt store opdatering.
Alfa Romeo Racing Orlen C41
Copyright Alfa Romeo
Alfa Romeo Racing Orlen C41
Copyright Alfa Romeo
Alfa Romeo Racing Orlen C41
Copyright Alfa Romeo
Alfa Romeo Racing Orlen C41 med Kimi Räikkönen, Antonio Giovinazzi og Robert Kubica.
Copyright Alfa Romeo Racing