Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/2 2021 klokken 09:02
Kontraktforhandlingerne med Lewis Hamilton varede slet ikke så længe, som mange havde troet.
Først i juleferien 2020 fik Lewis og Toto sat sig sammen, for at få sat en plan sammen, hvilket endte med en 1. årig kontrakt, som begge parter er meget tilfredse med.
Undervejs har der været mange vilde rygter, blandt andet om, at Hamilton ville sikre sig at han ikke blev sat på hold med Max Verstappen, den såkaldte "Verstappen-klausul".
Efter offentliggørelsen har Toto Wolffmeldt klart ud, at der ikke er sådan en klausul i Hamiltons nye kontrakt og at han ikke har nogen ide om, hvor den tanke er dukket op.
Samtidig afviser tyskeren også rygtet om, at Hamilton skulle få en del af præmiepengene, såfremt det igen skulle lykkes for Mercedes at vinde konstruktørmesterskabet.
"Jeg har selvfølgelig læst om spekulationerne om en sådan klausul, hvilet jeg fandt interessant. Men sandheden er, at det på intet tidspunkt har været noget af det vi har forhandlet om," udtaler Wolf i et interview med holdets egen hjemmeside.
Samtidig prøver Wolff også at ligge låg på spekulationerne om, at Lewis Hamilton vil stoppe efter denne sæson.
"Vi har indgået en aftale på et enkelt år, simpelthen fordi vi ikke ved hvad der kommer til at ske efter denne sæson," udtalte Wolff.
"I 2022 kommer der helt nye biler og mange nye regler. Vi ved ikke hvordan det hele vil udvikle sig og hvordan situationen i verdenen udvikler sig," sluttede Mercedes-chefen.
Hamilton er samtidig efterhånden en voksen mand, der måske er et sted i sit liv, hvor han vil prøve noget nyt, så en kontrakt på et år, er det mest rigtige for ham.
Vinder han sin 8. VM-titel, er der stor chance for at han vælger at stoppe.