Wolff: Derfor har Hamilton ikke forlænget

Mercedes-bossen, Toto Wolff, siger, at der er flere forskellige faktorer, som er årsagen til, at Lewis Hamilton stadig ikke har forlænget sin kontrakt.

Tyrkiets Grand Prix 2020 . Copyright Mercedes AMG

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 25/1 2021 klokken 13:01

Hamiltons kontraktforlængelse med Mercedes har været et samtaleemne i mange måneder.

Kontraktforhandlingen mellem Mercedes og den syvdobbelte verdensmester har været en kompliceret en af slagsen, da det blandt andet har foregået virtuelt.

Udover det har Mercedes-herrerne gjort det svært for de advokater, som de har arbejdet sammen med.

“Advokaterne arbejder hårdt. Vi gør ikke livet nemt for dem, selvfølgelig ikke, når vi diskuterer over Zoom. På et tidspunkt vil vi være færdige,” udtaler Mercedes-chefen følge motorsport.com

Selvom logistikken med kontrakten har medført, at kontraktprocessen er gået langsommere end hensigten, så føler teambossen ikke, at der har været nogle store problemer mellem de to parter.

“Det er sådan som det nu er med kontrakter. Du kommer altid fra to forskellige sider, men det er meget normalt. “

“Vi har et rigtig godt forhold til hinanden. Vi har fejret meget succes sammen og det vil vi fortsætte med i fremtiden.”

Mange eksperter har også spekuleret i, at Mercedes kunne bruge George Russell som et forhandlings-trick imod Hamilton, men det afviser Toto Wolff.

“Vi brugte aldrig George Russell-kortet. Han gjorde det utrolig godt (I Sakhir), og han vil en dag være i en top-bil, men vores mangeårige partnerskab handler ikke om at komme med truende bemærkninger.”

“Vi ved alle, at vi gerne vil fortsætte med hinanden, og nu skal vi forhandle kontrakten,” lød det fra østrigeren.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Wolff også testet positiv Mercedes giver McLaren problemer »