Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 28/3 2021 klokken 15:03
Den er god nok - den er dårlig…
Sebastian Vettel må startes årets første F1-grandprix i bunden af feltet – bag de to Haas-racere…
Det har løbets stewards netop offentliggjort. Ordlyden i begrundelsen vækker dog undren.
Vettel forklarede over for FIA, at han ganske vist så dækrøgen fra Mazepins bil, men at han ikke var sikker på, om det bare var et blokeret dæk under nedbremsningen til sving 1, eller om bilen var røget af banen.
Rent faktisk var der ikke gule flag ude, da Vettel kørte forbi Mazepin, som var røget af banen.
Men stewardsene mener altså, at Vettel burde have reageret anderledes, da han så, at Mazepin holdt uden for banen på trods af, at der endnu ikke var vinket med de gule flag.
Med andre ord dømmes Vettel for ikke at have forventet, at der ville komme gule flag – og at han derfor ikke afbrød sin sidste og afgørende kvalifikationsomgang for at komme med i Q2 med det samme.
Sebastian Vettel modtager dermed en straf på fem startpositioner samt 3 klip i F1-kørekortet.
Vettels teamkammerat Lance Stroll starter som nr. 10.