Verstappen-klausul i Hamiltons kontrakt?

Lewis Hamilton og Mercedes er åbenbart ved at være enige om en ny kontrakt. Hamilton får ikke opfyldt alle sine ønsker, men en vigtig klausul om kommende teamkammerater skulle han have fået på plads.

Portugals Grand Prix 2020 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 5/2 2021 klokken 21:02

Mercedes og Hamilton er ved at være enige om en ny 2-årig kontrakt til den 7-dobbelte F1-verdensmester.

Hamiltons nye kontrakt bliver angiveligt bekendtgjort næste uge. Det skriver F1 Insider.

Ifølge rygterne skulle Hamilton have fået forhandlet sig frem til en 1-årig kontrakt med en option på et ekstra år, hvor Hamilton kommer til at tjene godt 300 millioner kroner om året.

I praksis er der tale om en 2-årig kontrakt, før Hamilton lægger hjelmen på hylden.

Men interessant nok har Hamilton også fået forhandlet en klausul i sin nye kontrakt, hvor han får vetoret over for sin teamkammerat i 2022.

Det er en offentlig hemmelighed, at Max Verstappen står på Toto Wolffs ønskeliste over fremtidige kørere. Og Lewis Hamilton vil åbenbart gerne undgå at få Max Verstappen som holdkammerat i 2022.

Abu Dhabis Grand Prix 2020. Max Verstappen på pole positionAbu Dhabis Grand Prix 2020. Max Verstappen på pole position
Copyright Red Bull Contentpool


Rent faktisk har Max Verstappen kontrakt med Red Bull til og med 2023, men der har været mange rygter om, at Verstappen har en performance-klausul i sin kontrakt, der giver hollænderen mulighed for at forlade Red Bull, hvis bilen ikke er god nok til at vinde mesterskabet.

Russell hos MercedesRussell hos Mercedes
Copyright Mercedes


Valtteri Bottas har kun en 1-årig kontrakt, og det ventes, at finnen bliver afløst af George Russell i 2022.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel vil løfte Aston Martin i Formel 1 Mazepin med neutralt flag »