Mazepin med neutralt flag

Nikita Mazepin træder ind i motorsportens kongeklasse, men den upopulære russer har ikke længere mulighed for at vise sit oprindelsesland.

Nikita Mazepin . Copyright Force India

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 7/2 2021 klokken 10:02

Jokeren havde et populært hit i 2003 der lød “hvor’ du fra? Jeg’ fra havnen”.
Hvis man spillede den sang for Mazepin nu, ville han med stor sandsynlighed ikke forstå den, men hvis man oversatte den, ville han ikke længere kunne svare "Rusland".

Rusland kom i en større doping-skandale efter OL i Sochi i 2014. Det har nu fået konsekvenser for Russisk elitesport, der deltager i verdensmesterskaber.

CAS (Court of Arbitration for Sport) nedlagde et 2-årigt forbud for russiske hold at deltage i verdensmesterskaber. Russian Automobile Federation bekræfter nu, at det, ifølge FIA, også gælder motorsport. Det skriver Motorsport.com

Derfor har Mazepin forbud mod at benytte russisk symboler, flag og emblemer indtil 16. december 2022.

Dette gælder også ordet Rusland eller russer, medmindre det er sammen med ordene “neutral atlet”.

Hvis Mazepin gerne vil forbindes med Rusland, kan han kalde sig to ting: “Neutral atlet fra Rusland” eller “Rusland. Neutral Atlet”.

Indtil forbuddet ophæves, må nationalmelodien heller ikke afspilles.

Nikita Mazepin må dog gerne bruge de russiske farver.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Verstappen-klausul i Hamiltons kontrakt? Officielt: Mercedes giver Hamilton et år mere »