Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/6 2025 klokken 13:06
At Red Bull ikke valgte at lade Max Verstappen blive ude på de lidt slidte bløde dæk, frem for at sætte ham ud på nye hårde dæk, var noget af et mysterium efter sidste weekends Formel 1 Grand Prix.
Men nu forlyder det, at det var Verstappen selv, der bad om at få de friske hårde, dæk på i troen på, at det ville være bedre at angribe de andre med friske dæk frem for at forsvare med slidte bløde dæk.
Det gik, som de fleste ved, helt galt for ham, da han slet ikke kunne få grip i dækkene.
At han så samtidig selv mistede grippet om sig selv, gjorde ikke situationen bedre.