USA’s GP: 1. frie træning. Hamilton hurtigst

Våd, fugtig, tør bane. Der var det hele. HAAS viste fine takter. Hamilton stor styrke og McLaren havde igen problemer med Alonsos racer, mens den nye mand hos Renault, Sainz, satte Hülkenberg på plads.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/20 2017 klokken 18:10

Det var en våd bane, der bød kører og hold velkommen til USA, helt som forventet, hvilket betød, at det ikke ligefrem var de bedste forhold de blev sendt ud til.

Hos Sauber og Toro Rosso, var der deciderede 1. trænings kørere på banen, mens også Brendon Hartley fik sin debut.

For Toro Rosso, var det Sean Gelael der fik chancen ved siden af Hartley, hvilket ikke ligefrem startede for godt da han kørte af i første forsøg. Som man så kan regne ud, var det Kvyat der måtte afgive sin bil til den håbefulde kører, hvilket trods alt, giver god mening, når nu Hartley er sat i bilen for første gang og skal kører løbet.

Hos Sauber havde Charles Leclerc fået lov til at låne Pascal Wehrleins bil, som han også står til at overtage i 2018.

Renault havde også en ny mand med, men han var ikke bare tester, men Palmers afløser. Selvfølgelig Carlos Sainz Jr.
Det bliver spændende at følge ham, mod Hülkenberg, der over sæsonen, har totalt smadret Palmer.

Efter omkring en halv time, var banen ved at være tør, selvom der fortsat blev kørt med Intermedia dæk, hvilket betød at flere begyndte at sætte tider, og at de faldt markant.

Ikke meget efter den første halve time, så vi de første ude på sliks.
Lidt overraskende, var det Sebastian Vettel i Ferrari, der satte den første tid på Super Soft dækket, hvilket hev 1,7 sekund af den hidtil bedste tid.

Et andet sted på banen, så vi for første gang en direkte duel mellem Sainz og Hülkenberg. Lad os så bare lige understrege her, at det første stik gik til spanieren.
Om det kan bruges til noget, ved vi dog langt fra endnu.

Hen over hele træningen, var det den nye Renault kører Sainz, der sluttede hurtigst. Spændende om det vil holde hele weekenden.

Hos HAAS, der jo er på hjemmebane her, så det ikke alt for lovende ud. Dog virkede det ikke som om, at der var panik på holdet, der så ud til at satse på, at forholdene i denne træning, ikke er retvisende for forholdene på søndag.
Kevin viste dog, at HAAS kan være med og vil have et skud for at komme i point på søndag. Hans bedste tid, var lige i omegnen af et halvt sekund hurtigere end Grosjean.

Da Ferrari skulle til at skrue op for deres indsats, begyndte det så småt at regne igen, hvilket betød, at Vettel som sluttede som nummer 2, var næsten 6 tiendedele sekund langsommere end Lewis Hamilton, der modsat, ser uhyggelig stærk ud igen.

Hos McLaren, havde Alonso igen problemer. Så mange, at han ikke satte en tid, mens Vandoorne stod for håbet, ved at placere sig godt op i top ti, som nummer 5.

Super Soft dækkene, der i denne weekend er lysserøde på siden, blev kun monteret på de to Williams racere og Toro Rossos biler, samt Stoffel Vandoorne.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1.dk Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Tid
1 Lewis Hamilton MER 1:36.335
2 Sebastian Vettel SCU 1:36.928
3 Valtteri Bottas MER 1:36.979
4 Max Verstappen ORA 1:37.339
5 Stoffel Vandoorne MCL 1:37.352
6 Felipe Massa WIL 1:37.570
7 Kimi Räikkönen SCU 1:37.598
8 Esteban Ocon FIN 1:37.808
9 Sergio Perez FIN 1:37.861
10 Carlos Sainz Jr. REN 1:38.093
11 Kevin Magnussen TGR 1:38.408
12 Lance Stroll WIL 1:38.534
13 Nico Hülkenberg REN 1:38.904
14 Brendon Hartley SCU 1:39.267
15 Romain Grosjean TGR 1:39.336
16 Daniel Ricciardo ORA 1:39.366
17 Sean Gelael SCU 1:40.406
18 Marcus Ericsson ALF 1:40.448
19 Charles Leclerc ALF 1:40.828
20 Fernando Alonso MCL 0:00.000