Ungarns GP: 3. frie træning - Ferrari dominerer

Ferrari udtalte fredag at de havde nogle problemer der skulle kigges på - det har de gjort godt og Ferrari var hurtigst og næsthurtigtst. Daniel Ricciardo måtte stoppe på banen med tekniske problemer.

Ungarns Grand Prix 2017 . Copyright Ferrari

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 29/7 2017 klokken 12:07

Ferrari udtalte fredag at de havde nogle problemer der skulle kigges på - det har de gjort godt og Ferrari var hurtigst og næsthurtigtst. Daniel Ricciardo måtte stoppe på banen med tekniske problemer.

Vettel satte tilmed ny banerekord i den frie træning med 1:17.017 - en omgang som ikke engang holdkammeraten, Kimi Raikkonen, var tæt på at slå.

Mercedes kæmpede med at få raceren til at fungere i varmen. Hamilton lavede en del bremsefejl og var ikke på niveau med Ferrari i den 3. frie træning - begge Mercedes-racere er næsten et helt sekund efter Sebastian Vettels hurtigste omgang.

Fredagens hurtigste mand i begge træninger, Daniel Ricciardo, var en af de sidste til at sætte en tid i dagens træning. Cirka halvvejs inde i den frie træning måtte han dog stoppe på banen, efter at motoren satte ud og bilens gearkasse sad fast i 5. gear. Red Bulls umiddelbare melding er dog at det tyder på et elektronisk problem. Hvis australieren skal skifte noget i motoren, så kan han risikere en straf da han næsten har brugt alle de enheder som reglerne tillader.

Begge Red Bull viste ellers at de sagtens kan være med i toppen i denne weekend, og pole position kunne meget vel gå til enten Ricciardo eller Max Verstappen.


Ungarns Grand Prix 2017 - Romain Grosjean under fredagens træninger
Copyright Haas F1


Haas havde den værst tænkelige fredag med både uheld og store udfordringer med at få raceren til at være i balance. Derfor fik teamet ikke kørt nogle løbssimulationer. Der gik over 25 minutter før Kevin Magnussen satte sin første tid men derfra fik danskeren sat 19 omgange, hvilket var flere end de 11 omgange som han nåede at køre fredag.
Romain Grosjean beklagede sig over at bagenden af Haas raceren ikke fungerede ordentligt.

Som bundproppen i feltet, ses igen de to Sauber racere. Magnus Ericsson blev kaldt i pit under træningen med et akut problem, så det lover ikke godt for kvalifikationen.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
SS
1:17.017 + 0.000 17
2. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
SS
1:17.492 + 0.475 16
3. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
SS
1:17.914 + 0.897 15
4. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
SS
1:18.194 + 1.177 25
5. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
SS
1:18.434 + 1.417 14
6. Stoffel Vandoorne McLaren Formula 1 Team
SS
1:18.638 + 1.621 18
8. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
SS
1:18.714 + 1.697 7
9. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
SS
1:18.884 + 1.867 14
15. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
SS
1:19.622 + 2.605 21
16. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
SS
1:19.895 + 2.878 19
17. Felipe Massa Williams Racing
SS
1:20.255 + 3.238 12
18. Lance Stroll Williams Racing
SS
1:20.379 + 3.362 24
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Pirelli annoncerer dæktyper til Brasilien og Abu D Felipe Massa syg - Erstattes af Paul di Resta (Opd »