På tirsdag præsenteres alle Formel 1 feltets 2025-racere til et stort show i O2 Arena i London. Vi tæller ned og fortæller hér hvordan du kan se med.
Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 15/2 2025 klokken 10:02
Det er kl 21 tirsdag aften at alle 10 teams viser deres racere frem i den færdige bemaling - Williams og McLaren har allerede vist deres racere frem, men i en midlertidig bemaling der var kraftigt inspireret af deres 2024 versioner. De kan stadig overraske til showet i London.
Til showet vil alle teams være samlet og alle kørere vil stå på samme scene i arenaen. Tidligere har det været op til hvert enkelt team om de ville holde en præsentation, enten for fans eller for pressen.
Vender sølvpilene tilbage?
Mercedes har de sidste par år kørt med en sort racer, men der går rygter om at Mercedes vil vende tilbage til de sølvfarvede racere som vi sidst har set i 2019-sæsonen.
Mercedes valgte at skifte til sort bemaling for at skabe fokus på racisme og al form for diskrimination.
Sådan ser du showet
For at se med, skal du følge F1 på de sociale medier, eller på Youtube hérunder.
OM SKRIBENTEN
Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.