Monaco Dagen Derpå: Ny monark, FIA-kaos og traktorpoint

Kimi Antonelli kan kalde sig ny Formel 1-monark af Monaco – en bane, der er kendt for at være notorisk umulig at overhale på uden spænding. Alligevel sørgede FIA’s straffe for spænding og knuste hjerter under og efter løbet – et løb, der måske ikke kørt endnu.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1.dk Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

Italienske 19-årige Kimi Antonelli bliver bare ved med at imponere:

Antonelli vandt i overbevisende stil foran Lewis Hamilton, hvilket i sig selv er en bedrift, men endnu større det bliver det, når man tænker på, at Mercedes aldrig rigtig har spillet en rolle i Monaco de sidste mange, og under de første fire træninger så det heller ikke ud til, at Mercedes ville være med helt fremme.

Dermed har Antonelli vundet de sidste fem løb i træk og sidder nu solidt på 1. pladsen i stillingen med 66 point ned til nærmeste forfølger Lewis Hamilton.

Russell på røven i stedet for på podiet - igen

Hov - burde nærmeste forfølger ikke være teamkollegaen hos Mercedes, George Russell?

Jo, men George Russell havde igen en katastrofeweekend:

En dårlig kvalifikation gjorde, at briten blev fanget i feltet bag Hadjar, og selv om Russell var hurtigere end de fleste foran ham, kunne han ikke komme forbi, og endte han med en straf for at køre for hurtigt i pitlanen, og så blev en eventuel plads på podiet konverteret til en drive through-straf, fordi Mercedes-teamet ikke tog straffen korrekt:

0 point – igen.

FIA – fejl, fusk eller inkompetence?

Og det er faktisk FIA’s straffe der er og bliver det helt store samtaleemne dagen derpå:

Pierre Gasly var grædefærdig efter løbet, for franskmanden i Alpine kørte et af de bedste løb i sin karriere og sluttede rent faktisk foran Hadjar i Red Bull, men på grund af 2x straf for at køre for stærkt i pitlanen, endte han med en straf på 10 sekunder.

Monacos Grand Prix 2025. Red Bull på Monte Carlo banenMonacos Grand Prix 2025. Red Bull på Monte Carlo banen
Copyright Red Bull Contentpool

Efter løbet udtalte Gasly at FIA bliver nødt til at annullere straffene, da de blev givet på et forkert grundlag.

For hvordan kan det være, at fem af de straffe, der blev uddelt for at køre for hurtigt i pitlanen, var for en hastighed på præcis 60,1 km/t?

Sportsligt set tyder det ikke på, at de pågældende kører begik en fejl, og Lewis Hamilton var også hurtigt ude og sige, at han trykkede korrekt på knapperne og ikke forstod sin straf på 5 sekunder.

Kunne det være en softwarefejl eller en kalibreringsfejl i FIA’s måleudstyr?

Alpine klager til FIA

Alpine har efter løbet gjort brug af den såkaldte ”right to review”, men det er dog mere end usandsynligt, at det kommer til at ændre noget på løbets resultat, da FIA er kendt for ikke at ville indrømme egne åbenlyse fejl – selv om det koster podiepladser og verdensmesterskaber…

Generelt havde vi igen et løb, hvor der var usikkerhed om placeringerne i lang tid efter løbets afslutning – hvilket er ufatteligt utilfredsstillende som F1-fan.

Monacos Grand Prix 2025. Red Bull på Monte Carlo banenMonacos Grand Prix 2025. Red Bull på Monte Carlo banen
Copyright Red Bull Contentpool

FIA virkede åbenlyst inkonsekvente i flere af deres strafudmålinger til de forskellige kørere, og selv en tidligere FIA mand som Niels Wittich, der nu kommenterer for Sky Deutschland, havde svært ved at finde en rød tråd i straffene.

Blandt andet fik Hülkenberg i Audi en straf for at ramme Carlos Sainz i Williams, mens Colapinto undgå en straf for selv samme.

Det er umiddelbart svært at finde argumenter for, hvorfor disse to ens situation skal bedømmes forskelligt.

Og hvis det viser sig, at der har været fejl i FIA’s måleudstyr, kan det ende med, at vi får et nyt resultat. I skrivende stund er det endnu ikke afgjort.

Skuffelserne

Hvis man havde sat næsen op efter en kamp mellem Max Verstappen og Kimi Antonelli, blev man slemt skuffet:

Max Verstappens Ford-motor stod af, da starten gik, og hollænderen måtte humpe tilbage til pitten. Dermed var løbet overstået for Verstappen, før det gik i gang.

Det samme må siges om McLaren, der ellers har vist relativt gode takter: I Monaco spillede hverken verdensmester Norris eller Piastri nogen virkelig rolle, hverken i kvalifikationen eller under løbet. Skuffende.

Apropos skuffelse: Charles Leclerc.

Monacos Grand Prix 2024. Pole position og Sejr til Charles LeclercMonacos Grand Prix 2024. Pole position og Sejr til Charles Leclerc
Copyright Ferrari Media

Leclerc var på hjemmebane i Monaco, men en middelmådig kvalifikation sendte monegaskeren ned på en 4.plads. For det andet måtte Leclerc vente på Hamiltons 5 sekunders straf i pitten, og for det tredje endte Leclerc med at ligne en idiot, da han kørte lige ud i sidste sving før genstarten.

Det var dog ikke Leclercs skyld: Bagjulsbremserne på hans Ferrari blokerede, og Leclerc gik fra chauffør til passager.

Apropos idiot: Aston Martin og Lance Stroll formåede også at ramme muren samme sted, men også her var det måske ikke canadierens fejl, da asfalten på bybanen i Monaco begyndte at sige farvel til undergrunden, hvilket resulterede i løbets første safetycarfase.

Point til grøn traktor

Aston Martin var igen helt væk i Monaco – men til gengæld høstede Fernando Alonso sæsonens første point i sin grønne traktor – på grund af en FIA-straf til Sergio Perez i Cadillac. Selvfølgelig…

Monacos Grand Prix 2025. Aston Martin mekanikereMonacos Grand Prix 2025. Aston Martin mekanikere
Copyright Aston Martin Aramco F1 Team

Til gengæld kan vi glæde os på Lindblads og Lawsons vegne, der scorede gode point til Racing Bulls som nr. 5 og 6, og Ocon var også heldig med en 9. plads og to gode point på kontoen.

Men var det racing?

Der skal ikke herske tvivl om, at Kimi Antonellis præstation og sejr i årets udgave af Monacos F1-grandprix var velfortjent, men løbets resultat afspejler tilfældigheder og mere eller mindre vilkårlige straffe til vilkårlige kørere på et vilkårligt grundlag. Som F1-fan kan man ikke være tjent med det.

Vi må håbe, at FIA langt om længe får styr på straffene, når næste F1-løb køres i Barcelona den 14. juni kl. 15:00.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

USA’s GP: 2. frie træning

USA’s GP: 2. frie træning

F1 Nyheder 2026-10-24 11:40:00
Formel 1-feltet er tilbage i USA for at køre på en af kalenderens fedeste baner. Nu gælder det løbet i Austin. Her er højdepunkterne fra den anden frie træning.
[Læs mere]

USA’s GP: 1. frie træning

USA’s GP: 1. frie træning

F1 Nyheder 2026-10-24 10:15:00
Formel 1-feltet er tilbage i USA for at køre på en af kalenderens fedeste baner. Nu gælder det løbet i Austin. Her er højdepunkterne fra den første frie træning.
[Læs mere]

Tom K's personlige gadgets på auktion

Tom K's personlige gadgets på auktion

F1 Nyheder 2026-10-22 18:41:00
To armbåndsure, en ATV fra Le Mans og et signeret kunsttryk kommer under hammeren på Bruun Rasmussens Liveauktion After Hours den 27. oktober. Alle fire emner har en direkte forbindelse til den danske racerkører Tom Kristensen og til konkrete øjeblikke i hans karriere.
[Læs mere]

Slater får F1-debut hos Audi

Slater får F1-debut hos Audi

F1 Nyheder 2026-10-22 15:56:00
Han er 18 år, nybagt F3-vicemester og på vej til Formel 2. Nu får Freddie Slater også lov at lege med de store drenges legetøj. Audi sender briten ud i første træning ved både Mexico Citys og São Paulos Grand Prix.
[Læs mere]

USA's GP: Optakt

USA's GP: Optakt

F1 Nyheder 2026-10-22 11:29:00
Kimi Antonelli kan i den kommende weekend sikre sit titlen som Formel 1 verdensmester, hvis alt flasker sig for ham, men det er Max Verstappen der kommer til Circuit of The Americas med momentum, efter sejre i de seneste to løb
[Læs mere]

USA's GP: Vejrudsigten

USA's GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-10-20 12:32:00
Formel 1 feltet indtager banen i Austin, Texas, i den kommende weekend for at afvikle USA's Formel 1 Grand Prix. Her kan du se hvordan vejret ser ud til at blive.
[Læs mere]

USA's GP: TV-tiderne

USA's GP: TV-tiderne

F1 Nyheder 2026-10-19 08:02:00
Formel 1 feltet rykker i den kommende weekend til USA, hvor der skal afvikles endnu et løb, på den efterhånden etablerede bane i Austin, Texas. Her kan du se hvornår det kan følges LIVE i dit TV.
[Læs mere]

Camara til Haas

Camara til Haas

F1 Nyheder 2026-10-15 18:45:00
Haas har sagt farvel til Ocon, og ind kommer et af sportens mest lovende motorsportstalenter fra Brasilien.
[Læs mere]

Colapinto til sine fans:

Colapinto til sine fans: "I hjælper mig ikke – tværtimod"

F1 Nyheder 2026-10-15 12:21:00
Franco Colapinto har nogle af de mest lidenskabelige fans i hele Formel 1-feltet. Nu beder argentineren dem om at skrue ned for blusset – og helt stoppe angrebene på kørere, teams og personale på sociale medier.
[Læs mere]

Mekies får nøglerne til Milton Keynes frem til 2031

Mekies får nøglerne til Milton Keynes frem til 2031

F1 Nyheder 2026-10-15 11:49:00
To sejre i træk, og så kommer kontrakten. Red Bull har forlænget med teamchef Laurent Mekies helt frem til 2031, og dermed er den franske ingeniør nu bundet længere til holdet end selveste Max Verstappen.
[Læs mere]

F1 vender tilbage til Afrika – Rwanda får Grand Prix

F1 vender tilbage til Afrika – Rwanda får Grand Prix

F1 Nyheder 2026-10-13 10:45:00
Efter mere end 30 års fravær skal Formel 1 igen køre på afrikansk jord. Formel 1 har indgået en 10-årig aftale med Rwanda om et African Grand Prix på en helt ny bane nær hovedstaden Kigali.
[Læs mere]

Noah Strømsted rykker op i Formel 2

Noah Strømsted rykker op i Formel 2

F1 Nyheder 2026-10-13 09:56:00
Den danske F3-kører tager springet til Formel 2 i 2027. Og han gør det ikke hos hvem som helst.
[Læs mere]

Se alle nyheder »