Mick Schumacher skal teste for Alpine

Kevin Magnussens tidligere teamkammerat Mick Schumacher får den 3. juli en stor mulighed måske alligevel for at vende tilbage til Formel 1. Den 25-årige tysker med det meget velkendte efternavn er på Alpines liste.

Emilia Romagnas GP 2022 . Copyright Haas F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 24/6 2024 klokken 15:06

Efter Esteban Ocon fik sparket fra Alpine, har det franske team haft et ledigt sæde at byde håbefulde Formel 1-aspiranter.

Rent faktisk har Alpine ikke bekræftet Pierre Gasly endnu, men det forventes, at Gasly fortsætter hos det franske team.

Esteban Ocon. Las Vegas 2023Esteban Ocon. Las Vegas 2023
Copyright Alpine F1


Den 3. juli får Mick Schumacher sammen med den officielle testkører Jack Doohan lov til at køre en test på banen Le Castellet i Frankrig. Alpine stiller en A522 til rådighed, altså en Formel 1-bil fra sæsonen 2022.

Doohan er velkendt og vellidt af ingeniørerne hos Alpine: Han sidder tit i simulatoren, og hvis Mick Schumacher vil gøre sig forhåbninger om at køre Formel 1 i en Alpine næste år, bliver han nødt til at være hurtigere end Doohan på banen.

Mick Schumacher HaasMick Schumacher Haas
Copyright Haas F1


I mellemtiden nævnes Carlos Sainz også som en mulig kandidat til det ledige sæde hos Alpine.

Sainz har længe været rygtet frem og tilbage mellem Sauber/Audi og Williams, men de seneste rygter går på, at spanieren kan være på vej til Alpine.

Mick Schumacher kører allerede for Alpine, dog i WEC-serien, men han har måske en joker i ærmet:

Flavio BriatoreFlavio Briatore
Copyright Bil Magasinet BMF1


Den joker hedder Flavio Briatore, som arbejdede sammen med Michael Schumacher tilbage i 90’erne og ny er blevet rådgiver for Alpine. Briatore sikrede Schumacher 2 verdensmesterskaber med Benneton.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hill opfordrer Horner til at opgive Perez Leclerc og Sainz langer ud efter hinanden »