Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/1 2024 klokken 10:01
Det er absolut ikke nogen skam at slutte som nummer to i kampen om verdensmesterskabet, slet ikke når det er efter den ekstremt dominerende Max Verstappen.
Men når nummer 2 har under det halve antal point, end ham der slutter forest, er det lidt af et problem.
Max Verstappen var så suveræn i 2023, at han kunne vinde konstruktørmesterskabet alene, men det var også et helt vildt år for Verstappen, som nærmest med sikkerhed ikke kan gentages, hvorfor holdet har behov for gode resultater fra begge kører, for at sikre sig det vigtige konstruktørmesterskab igen i 2024.
Sergio Perez formåede at hive andenpladsen hjem i det individuelle mesterskab, men det var meget tæt på at gå galt, hvilket betød at presset på mexicaneren var meget stort mod slutningen af 2023 sæsonen.
Efter en stærk sæsonstart, hvor Perez udnævnte sig selv som titeludfordrer, begyndte alt at falde fra hinanden for Perez, med dårlige kvalifikationer og meget middelmådige løb.
Det blev der så arbejdet på at få løst, med en mental træner, der skulle få Perez til at finde sin indre styrke tilbage og troen på, at alle ikke var mod ham.
Det betyder samtidig, at Perez vil komme til start til årets første løb, med et pres om at leverer.
"Det er op til Perez selv, at gøre det der skal til, hvis han vil blive på holdet," udtalte Dr. Helmut Marko i et interview med østrigske OE24.
"Hans nuværende kontrakt udløber efter 2024 sæsonen, men vi vil absolut ikke afviser, at vi vil forlænge den, hvis han gør det vi beder ham om, i løbet af sæsonen."
"Det er med andre ord, helt op til ham selv, om han vil blive på holdet eller ej," sluttede Marko.