Magnussen tilbage i Formel 1

Kevin Magnussen er officielt tilbage i Formel 1 sammen med HAAS F1, der ellers valgte ikke at forlænge med ham efter 2024-sæsonen. Dog ikke som grandprix-kører.

Englands GP Haas . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/1 2025 klokken 10:01

Kevin Magnussens primære opgaver i 2025 vil være at køre for BMW i fabrikkens Hypercar-projekt, men han vil også være at finde i Formel 1-paddocken, hvor han igen vil være tilknyttet HAAS F1.

Kevin har landet en aftale med HAAS, der minder meget om den, som Valteri Bottas har landet med Mercedes, nemlig som test og reservekører.

Ud over det vil han være en del af det hold, der tester tidligere års Formel 1-biler, for at kunne sammenligne den nye racers data med tidligere versioners data, for at give holdet de bedst mulige betingelser i at udvikle sig i den rigtige retning.

Dertil kommer, at Magnussen også få en del tid i simulatoren, som i den kommende sæson stilles til rådighed af Toyota, der har indgået et strategisk samarbejde med HAAS.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER