Lance Stroll var covid positiv

Maveinfluenca eller madforgiftning. Der var mange rygter om, hvorfor Lance Stroll ikke kunne deltage i Eifels grandprix, men nu melder han selv ud om årsagen: Han havde åbenbart corona.

Ungarns Grand Prix 2020 . Copyright BWT Racing Point

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 21/10 2020 klokken 11:10

Det var ikke racermave...

Formel 1-køreren Lance Stroll har i opslag på de sociale medier meddelt, at han blev testet positiv for corona efter Eifels GP på Nürburgring.

„Jeg har det 100 % fint [igen], og jeg er i mellemtiden blevet testet negativ.” Det var i mandags (den 19. oktober). "Jeg føler mig i god form og kan næsten ikke vente til at komme tilbage til teamet og køre i Portugal,“ skriver Stroll.

Stroll skriver også, at han var blevet testet negativ for corona før løbet. Han gik dog i isolation i sit motorhome, efter han fik det dårligt. En test, der blev foretaget søndag aften viste så, at han rent faktisk havde fået corona alligevel.

Til gengæld oplevede Lance Stroll kun milde symptomer under sygdomsforløbet og var i karantæne i de foreskrevne 10 dage.

På grund af sygdommen missede Stroll som bekendt grandprixet på Nürburgring, så Nico Hülkenberg måtte springe til med meget kort varsel.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vedholdende, men ubekræftede rygter om fyring af K Abiteboul om Ocons 2020-sæson »