Kubica klarede sig godt

Robert Kubica har afsluttet sin første dags testarbejde for Williams, hvilket ifølge Williams, gik godt. Han vil teste igen i morgen, inden der vil komme en udmelding om hans fremtid.

Kinas Grand Prix 2017 - Billede fra Williams . Copyright Williams F1 Team

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/11 2017 klokken 12:11

Her i dagene efter årets sidste Formel 1 løb i Abu Dhabi, bliver der testet 2018 dæk på Yas Marina banen.

Som en del af testen, har Williams valgt at sætte Robert Kubica i 2017 raceren, for at få noget data på manden, som ses som den største favorit til at tage Williams sædet, efter Felipe Massa.

Her til formiddag, gennemførte Kubica så den første test, hvilket ifølge Williams, gik fint så de er klar til at analysere hans data og teste mere med ham i morgen.

Kubicas første opgave, var at teste de nye 2018 dæk fra Pirelli, inden han efterfølgende kom over i et testprogram, der havde fokus på ham.

Han kørte en bedste tid på 1.41.296, hvilket kun var godt nok til en placering som nummer 8, ud af de 10 der testede.

Ud over Kubica, er det de to russiske kørere Sergey Sirotkin og Daniil Kvyat, der ser ud til at være de stærkeste konkurenter til sædet, mens Paul di Resta og Pascal Wehrlein er outsidere.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1 præsenterer nyt logo Alfa Romeo Sauber F1 »