Kubica langt fra sikker

Mange medier har skrevet, at Robert Kubica allerede har en to års kontrakt med Williams, men det har Williams tidligere på ugen afvist. Williams chef, Paddy Lowe understreger dette, i et interview i Abu Dhabi.

Robert Kubica . Copyright Renault F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/11 2017 klokken 10:11

"Det er ingen hemmelighed, at der er rigtig mange der ønsker at se Robert Kubica tilbage i Formel 1, men vi må ikke lade vores fans og følelser bestemme her," kom det fra Paddy Lowe i et interview med Autosport i Abu Dhabi.

Lowe understreger samtidig, at det ikke blot er fordi Kubica er den mest interessante, at han skal teste for holdet i næste uge, hvilket bliver hans førte test i en Williams 2017 racer, men simpelthen fordi de mangler data fra ham.

"Vi vil gennemføre en normal test af Kubica, hvor vi også vil følge ham tæt omkring det fysiske," kom det fra Lowe.

Billeder fra Ruslands Grand Prix 2017. Paddy Lowe
Copyright Williams F1


"Der er fortsat andre kørere i spil til sædet, men dem har vi alt den data på vi har behov for, hvorfor det er vigtigt at fokusere op Kubica."

"Robert er en meget dedikeret person, der opfører sig yderst professionelt og vil gøre alt hvad han kan for at komme tilbage til sporten, men vi må ikkelade vores følelser tage over, hvorfor vi vil gennemføre en helt objektiv test af ham i næste uge," sluttede Paddy Lowe.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Abu Dhabis GP: Kvalifikationen - Bottas tager ande Hamiltons dilemma »