Inspector Newey

Aston Martin Chef Designer og holdchef, Adrian Newey, fik set nærmere på de konkurrerende biler i weekenden, da Formel 1 sæsonen 2026 blev skudt i gang. Særligt et hold fik ekstra opmærksomhed.

Monacos Grand Prix 2025. Aston Martin. Adrian Newey med Lance Stroll. Copyright Aston Martin Aramco F1 Team

Af: Allan Rud Haslund (arh@bmf1.dk) d. 03/11 2026 klokken 10:03

Newey har altid været kendt for, at være rigtig god til at se hvad de andre designere har fundet på, for derefter at forbedre det på egne biler.

Selv er han dog, først og fremmest, kendt for selv at komme med nogle af de mest innovative løsninger vi har set i sporten, men med de nye regler i 2026, og problemerne for Aston Martin, er det ingen skade til at se hvad de andre har fundet på.

Det var især Lewis Hamiltons Ferrari, der blev kikket ekstra på, og taget noter om.

Newey vidste udmærket, at han ville blive spottet under hans besigtigelse af de andre biler på gridden, så der var intet forsøg på at skjule det, fra hans side.

Netop Ferrari har været et af de hold, der angiveligt har været mest innovative, med flere specielle tricks, som for eksempel bagvingen der snurre helt rundt, og den lille plade bag udstødningen, der sender luft op mod bagspoileren, for på den måde at generere ekstra downforce.

Hvad det specifikt var, som Newey tog noter om, må vi dog vente med at finde ud af, til manden selv udtaler sig, eller vi ser noget Ferrari-design på Aston Martin raceren.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1.dk Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.