Det gik ikke helt som vanligt for Haas-køreren Nico Hülkenberg under Canadas Grand Prix, hvilket står i modsætning til den overhånd han hidtil har haft i forhold til sin danske teamkammerat Kevin Magnussen.
Nu vil tyskeren have undersøgt, hvorfor hans bil var langsom på Gilles Villeneuve i Montreal.
Det startede ellers forrygende, hvor begge Haas-kørere, med Magnussen i front, som de eneste havde valgt 'full wet' (regnvejrsdæk) og derfor avancerede markant. Således nåede danskeren helt op på P4 og teamkammeraten på P10, hvorefter dækkene var færdige, da banen efterhånden tørrede op.
Selv om begge Haas-biler derefter faldt tilbage, opstod alligevel en mulighed for pointhøst, idet både Sergio Perez i Red Bull og begge Ferrarier udgik, men alligevel blev det kun til P11 for Hülkenberg og P12 for Magnussen.
Canadas Grand Prix 2024. Nico Hülkenberg
Copyright Haas F1
Det faktum har den erfarne tysker svært ved at leve med og forlanger en forklaring.
"Det problem, vi har haft med min bil – at den på en eller anden måde ikke er helt i 'sund' på aero-siden, eller et eller andet sted, det skal findes" udtalte Hülkenberg til Mototsport.com
"Efter løbet føler jeg stadig, at jeg har et problem.... vi er ikke helt 100%, hvor vi skal være. Men du gør selvfølgelig alt hvad du, med det, du har."
"Hele weekenden, især i min side af garagen, og fra første omgang, følte jeg mig ikke rigtig glad for bilen, og vi er nødt til at undersøge, hvad der foregik, fordi det virkelig kompromitterede vores weekend."
"Alt, hvad der skete, kostede os et bedre resultat. Jeg er sikker på, at med en bedre kvalifikation, som vi (Hülkenbergs side af garagen, red.) normalt har, hvis vi starter længere fremme, ville vi have scoret point. Så det er lidt af en forpasset mulighed."
I det interne regnskab hos Haas F1 ligger Hülkenberg på 14-pladsen i verdensmesterskabet med 6 point, mens Magnussen indtager 18-pladsen med 1 point.