Af: Allan Rud Haslund (arh@bmf1.dk) d. 02/12 2026 klokken 12:02
2025 skulle være det helt store år for Hamilton, efter han havde valgt at forlade Mercedes til fordel for Ferrari.
Sådan blev det som bekendt ikke, tværtimod.
Efter en lidt svær sæsonstart, kom der stort håb, da Hamilton vandt sprintløbet i Kina, for blot dagen efter at blive diskvalificeret fra selve Grand Prix løbet.
Siden da, var det som alt gik ned af bakke, samtidig med at Hamilton begyndte at miste selvtilliden og tro på, at han nogensinde ville vinde igen.
2026 er så en frisk start.
Helt nye biler og store ændringer i hele tilgangen, skulle nulstille feltet, så der burde være al mulig grund til at Hamilton kunne være optimistisk og bare lidt glad.
Men sådan virker det ikke.
Da han blev spurgt ind til, om han var ved at være glad for bilen og den måde den kører på, var svaret kort nej.
"Jeg har ikke helt den rigtige fornemmelse af bilen," kom det fra Hamilton.
Dog tilføjede han, at han havde troen på, at de nok skulle komme der til.