Force India på randen af konkurs

Siden sidste sæson har der været mange rygter om, at Force India skulle skifte navn. Men det blev ikke til noget, heller ikke rygtet om et salg af holdet. Men nu er det kommet frem, at det står værre til end først antaget.

Force India . Copyright Force Inda

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/3 2018 klokken 15:03

Force India har proklameret, at de ønsker at komme af med "India-delen" af deres navn, da man ikke længere har tilknytning til Indien.

Men noget tyder mere på, at man vil af med sin indisk fødte ejer, Vijay Mallya, der bruger mere tid på at løbe fra retssager end på at drive sit Formel 1-hold.

Vijay Mallya
Copyright Sahara Force India


Holdets chef Bob Fernley udtaler, at hvis der ikke findes en løsning inden for 4 uger, ser det meget sort ud for holdet.

”De næste 4 uger vil afgøre vores fremtid,” kom det fra Fernley til Auto Bild.

”Vi har behov for at skaffe en stor sum penge inden for meget kort tid,” sluttede han kort.

Efter en stribe gode sæsoner er Force India faldet voldsomt tilbage på gridden, så de nu er blandt bundholdene, hvilket ikke gavner deres salgsposition.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren og Force India ønsker Haas-raceren undersø Næste stop Kuwait? »