Næste stop Kuwait?

For de fleste danskere er Kuwait mere en benzinstation end et land. I virkeligheden er det dog en lille ørkenstat som nu er parat til at spille med om Formel 1 løb.

Kuwait motor town Logo . Copyright Twitterpic

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 28/3 2018 klokken 15:03

Kuwait er et lille land der mest består af sand, støv og olie. Der er også en strand linie, men man har ikke så meget lyst til at bade fra de strande, da vandet ofte har et lille lag af olie på toppen. Jeg ved det, for for det har været mit hjem i 6 år.

Hidtil har entusiasmen omkring motorsport holdt sig mest til de lokale drenge tager rundkørsler på 2 hjul i deres Landcruisere, men det skal nu ændres.

I dag blev en ny bane indviet i Kuwait, og den blev indviet af ingen ringere end Emiren, Sheikh Sabah og flere medlemmer fra hans familie.

Banen er designet af ingen ringere end Herman Tilke og er klassificeret i den højeste klasse indenfor FIA. Det er derfor meget sandsynligt at der vil ligge en ansøgning og en kuffert fuld a penge på alle de relevante borde meget snart.

Kuwait Motor town. Banen køres mod uret og har start/mål på den korte langside
Copyright Twitter


For de lokale entusiaster der oprindeligt startede med dette projekt, var ideen at snuppe løbet fra Abu Dhabi eller Bahrain, men de folk er længe ude af projektet. Vi må se hvad baneledelsen af idag vil gøre.

Banekort for Kuwait Motor town
Copyright Kendes ikke


Nu hvor Kuwait Motor Town, som banen hedder, er åben, vil den danne rammen om alt fra drag racing, racing i diverse mindre klasser, motorcyckel serier og for track days.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Force India på randen af konkurs Officielt: HAAS bliver til Maserati »