Fans vender sig mod FIA

Under det storslåede F1.75 event, der blev afviklet i O2 Arena i London d. 18. februar, viste de mange fremmødte fans deres holdning til FIA, primært rettet mod deres regler mod at bande.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/2 2025 klokken 08:02

Det var et ganske vildt setup, som Formel 1 havde formået at sætte sammen, da man fejrede Formel 1 og at det i år er 75 år siden det første officielle Formel 1 Grand Prix blev afviklet.

Alle hold og kørere stillede op, med deres nye bemalinger og for nogle, helt nye farvesammensætninger.

Der var jubel og positive tilråb til alle, men selvfølgelig var der nogen der fik mere opmærksomhed end andre.

Lewis Hamilton klædt i den Ferrari-røde kørerdragt, var en af dem der fik mest opmærksomhed, hvilket man kunne se rørte ham. Men også landsmanden Lando Norris, som mange ser som den primære titel-udfordre til Max Verstappen, blev tiljublet.

Men da TV-kommentator Laura Winter præsenterede FIA, og hvad de havde haft af betydning for Formel 1 gennem tiderne, var det ikke jubel, men Boo-råb. Noget de fleste har fortolket som publikums foragt mod FIA-præsident Ben Sulayem og hans kamp mod banderi.

Tidligere på aftenen blev kendiskokken Gordan Ramsay interviewet LIVE, hvor intervieweren spurgte ind til hans holdning til det at bande.

Her var svaret kort, med banden, at når en kører, fyldt med adrenalin, under et løb, føler sig uretfærdigt behandlet, skal de naturligvis have lov til at bande.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER