F1 donerer til Emilia-Romagna

Formel 1 skulle have kørt i Emilia-Romagna denne weekend. Ovenpå de seneste hændelser er løbsweekenden aflyst. Nu donerer F1 så penge til byen.

F1 og FIA . Copyright FOM

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 19/5 2023 klokken 18:05

Formel var taget til Italien og der var godt igang med at blive gjort klar til en festlig weekend i Emilia-Romagna.

Heftige regnbyger skabte dog forfærdelige vandmasser, der har skabt store ødelæggelser i samfundet. Derfor er løbet som bekendt blevet aflyst, for bl.a. at skåne den i forvejen hårdt prøvede by og redningsmandskab, der kæmper efter de massive ødelæggelser, regnen medførte.

Formel 1 har dog valgt at gå skridtet videre og har doneret 1 mio. euro til “Emilia-Romagna Region's Agency for Territorial Safety and Civil Protection”, som det kaldes. Det skriver Formel 1 i en pressemeddelse.

Det er simpelthen for at støtte de samfund i nærområdet, som er blevet hårdt ramt af de massive oversvømmelser.

Formel 1 har dog også et specielt bånd til netop dette område, da F1-chefen er opvokset i dette område.

"Jeg er født og opvokset i Emilia Romagnas vidunderlige område, et sted der gennemlever nogle af de mest triste øjeblikke i sin historie,” udtaler Stefano Domenicali, President og CEO for Formel 1, ifølge pressemeddelsen.

“Situationen for lokalsamfundene i regionen er forfærdelig, men jeg ved, at modstandskraften og passionen hos befolkningen i regionen, som så mange andre i Italien, vil sejre gennem denne krise.”

“Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at støtte dem i denne svære tid, og det er derfor, vi donerer for at hjælpe med at støtte nødhjælpsindsatsen på stedet.”

“Mine tanker, på vegne af hele Formel 1-samfundet, er hos alle berørte, og vi vil gerne takke beredskabstjenesterne for deres utrolige arbejde," slutter Stefano Domenicali.

Du kan også donere ved at gå ind på følgende link: https://protezionecivile.regione.emilia-romagna.it/notizie/attualita/conto-corrente-alluvioni-maggio-2023

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kom med ind under motorhjelmen på Formel 1 Insight Usikkerhed omkring Monaco »