Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/5 2023 klokken 14:05
"Det er som at forhandle med en god ven, eller nær slægtning," udtaler Toto Wolff i et interview op til det kommende løb på den legendariske Imola-bane.
"Hvordan griber man det an, uden det bliver lidt akavet?".
Det var oprindeligt Toto Wolff's plan, at få en aftale på plads med Hamilton, allerede inden sæsonstarten, men Lewis Hamilton, der fortsat brænder efter at sikre sig et 8. mesterskab, ville sikre at Mercedes ikke igen havde designet en bil, der ikke kunne vinde løb, hvilket fik ham til at holde igen.
Hamiltons frygt har, ind til nu, vist sig at holde stik, hvilket ikke har bragt ham tættere på endnu et mesterskab, samtidig med at livets ur tikker.
Rygter siger, at Hamilton forhandler med Ferrari som afløser for Leclerc, der ser ud til at være kørt surt i forholdet med det italienske hold, men Hamilton agerer ikke selv i den retning og er konstant loyal overfor Mercedes, når han bliver spurgt ind til hvad holdet mangler.
Officielt har Toto Wolff ikke sat en ny deadline, men uofficielt forventer han, at en ny aftale er på plads, inden Formel 1 sommerferien.