Lotus har bygget deres nye racer op omkring et reaktivt stabiliseringssystem, hvilket Ferrari hurtigt fandt ud af, og da det var blevet kendt lovligt af FIA, byggede de selv et tilsvarende system.
Som du kan læse andetsteds her på BMF1, blev det imidlertid senere dømt ude af FIA, men uden at der blev givet en forklaring. Dette ledte naturligvis til spekulationer og gætterier om mange ting, men forklaringen er meget enkel.
Hvis systemets primære formål er at virke som en del af affjedringen, er den lovlig. Flere hold har dog kigget nærmere på systemet, og har kunnet godtgøre over for FIA at systemets primære funktion er at give en aerodynamisk fordel.
Da der er tale om en bevægelig del, som er til fordel for aerodynamikken, ud over DRS-vingen, er den forbudt.
Ideen med at stabilisere raceren under nedbremsning og acceleration er netop at forbedre luftstrømmen over, og især, under raceren, som normalt ændrer sig når raceren dykker ved nedbremsning, og stejler ved acceleration.
Det er derfor helt ligetil for FIA at forbyde systemet, som de har gjort.
Romain Grosjean Copyright Lotus Renault GP
En unavngivet person indenfor FIA påpeger at hverken Lotus eller Ferrari virker bekymrede over forbuddet.