Har du pengene, har HRT sædet

HRT skulle efter sigende have et Formel 1-sæde til salg til højestbydende, der når op på minimumsprisen på 6 millioner euro. Det kunne man eftersigende læse i den spanske avis ’Marca’ og udelukker en kører som Vitantonio Liuzzi.

HRT-mekanikere . Copyright Motion-Company

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/1 2012 klokken 09:01

Vitantonio Liuzzi er på papiret stadig HRT-kører i 2012, men det er ikke et sæde han forventer nogensinde at komme til at sidde i.

Kommer der en kører med pengene i orden, så kan han købe sig det sæde, og det er godt nyt fra et par kørere fra Benelux-landene.

’Marca’ skriver, at det koster mindst 6 millioner euro at få sædet, og derfor kigger mange på den hollandske GP2-kører Giedo van der Garde, der har et pengestærkt bagland.

Officielt billede fra Super Aguri taget 31. januar 2007.
Copyright Super Aguri


Giodo van der Garde sagde til den hollandske avis ‘De Telegraaf’:

”Jeg venter stadig på gode nyheder, og jeg er positiv.”

“Jeg træner hårdt for at forberede mig så godt som muligt.”

En anden kører som bejler til sædet er Jerome D’Ambrosio, som for et par dage siden meldte ud, at vi snart villle høre mere til ham.

Der skulle dog være mere end kun de to Benelux-kørere på listen over potentielle emner, og det er ikke utænkeligt at det bliver en helt anden kører med sponsorerne i orden.

Felipe Massa
Copyright Ferrari Media


En kører som efter i år kan være arbejdsløs er Felipe Massa. Han har ingen sponsorer, og med mindre han leverer en supersæson i år for Ferrari, så skal han ud og finde et nyt sæde. Det kan blive svært, og her kommer betalingskørerne ind i billedet.

Felipe Massa ser dog en positiv ting på sin fremtid.

”Hvad der end sker, i det mindste ved jeg, at jeg aldrig har skulle betale for at køre.”
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« STR7 vil være klar til første test Derfor blev reaktiv stabilisering forbudt »