• Forside

Team ordrer hos McLaren?

Efter søndagens løb på Hockenheim, Tyskland, er der kommet revner i den ellers polerede facade hos McLaren-Mercedes. Nu beskyldes de for team-ordrer.

Af: (@bmf1.dk) d. 22/7 2008 klokken 13:07

Vi så alle Lewis Hamilton´s opvisning i søndags og også hans udramatiske overhaling af kollegaen Heikki Kovalainen, efter britens sene pitstop, der sendte ham ud bagved finnen.

Hos McLaren afviser man naturligvis enhver form for teamordrer, men der er flere ting der indikerer, at det rent faktisk er lige hvad der skete.

Ron Dennis forklarer:

"Det eneste vi gør, er at bede vores kørere om at respektere hinandens fart. Det er deres egen beslutning," siger Dennis.

Heikki Kovalainen, McLaren-Mercedes. Bahrain 2008

Udtalelsen klinger, i nogles øren hult, da både Ron Dennis selv og Lewis Hamilton offentligt har takket Heikki Kovalainen for at lade Hamilton overhale finnen, scener der kan lede tankerne tilbage til Østrig 2002, hvor Jean Todt kaldte Rubens Barrichello over radioen og bad ham lade Michael Schumacher komme til.

"Lewis var næsten et sekund hurtigere, og da han fik at vide at Lewis var hutigere, lod han ham komme forbi. Det var en flot sportslig gestus."

"Rigtige hold-kammerater gør den slags, for sådan er de bare," slutter Ron Dennis.

Ifølge flere net-sider, har Heikki Kovalainen udtalt på finsk tv, at han blev direkte bedt om at lade Lewis Hamilton køre forbi ham, og den slags er no-go ifølge FIA.

"Det var tydeligt for mig, at han(Lewis, red.) var hurtigere end mig og jeg ville ikke kunne holde ham bag mig for særlig mange omgange. Lewis havde en chance for at vinde løbet, så jeg havde ikke noget at beklage mig over. Jeg skal bare til at køre hurtigere. Det er den eneste medicin," sagde Kovalainen angiveligt til finske MTV3.

Det skal dog lige understreges, at der ikke har været nogle officielle udtalelser fra nogle af de andre teams endnu, og noget kunne tyde på, at der ikke kommer nogen. Dermed indikerer tavsheden, at intet forkert er gjort og McLaren-Mercedes kan koncentrere sig om næste løb.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1T31:20.874 2 10
3. 2. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1T31:30.174 2 6
5. 3. Heikki Kovalainen McLaren Formula 1 Team
P
1T31:33.274 2 4
6. 6. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1T31:35.274 2 3
10. 13. Nico Rosberg Williams Racing
P
1T31:58.474 2 0
13. 10. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
1T32:15.774 2 0
14. 16. Kazuki Nakajima Williams Racing
P
1T32:20.874 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
19. 8. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
40 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)