Formel 1 er nu kommet til Tyskland og til Hockenheim, det 10. løb på kalenderen. Fredag var de frie træninger i fuld gang og det var britiske Lewis Hamilton, der toppede begge sessioner.
Lørdag var både Kimi Räikkönen og Felipe Massa oppe og snuse til førstepladsen et stykke tid, det samme var faktisk en velkørende Mark Webber og i Q1 så det ud til, at Ferrari var stærkest. Den nyslåede Red Bull-kører Sebastian Vettel var fuld af energi og man kunne ikke sætte en finger forkert på hans kørsel i første session, for han satte femte bedste tid.
Det var dog Lewis Hamilton der var bedst da det virkelig gjaldt. Selvom han ikke var bedst i Q1, var han urørlig i både Q2 og Q3. Hamilton starter således fra pole og lige ved siden af finder vi Felipe Massa, som gennem alle træningerne og også i kvalifikationen kunne presse Hamilton. Bag Hamilton er hans makker Heikki Kovalainen, der nok skal få sat gang i sagerne. Jarno Trulli fik endnu en gang en god kval og satte fjerde bedste tid, mens Fernando Alonso og Kimi Räikkönen besætter de næste to pladser. Robert Kubica og Mark Webber afslutter top 8.
Hos BMW Sauber var der rod i sagerne i det ellers uhyre velorganiserede team. Nick Heidfeld, der lod til at have den bedste bil i et stykke tid, men kom lidt bredt ud i et sving og det kostede. Han kom ikke videre fra Q1. Derudover havde BMW Sauber valgt at beholde ham længe i garagen, så tyskeren kunne ikke nå at gøre noget ved den beskedne placering. Heidfeld selv forklarer, at i hans første forsøg, begyndte hans dæk at smuldre en smule, og det gav en del understyring. ”Andet forsøg var min egen fejl. Jeg kom lidt sent på bremserne før hårnålen, efter Parabolika, baghjulene låste og det var det.”
Også hos Renault var der blandede følelser. Fernando Alonso starter fra en femteplads, og bekræfter spanierens evne til at få det bedste ud af en ikke altid lige hurtig Renault. I Q2 satte Alonso hurtigste omgang af alle hele weekenden. Derimod gik det slet ikke for Nelson Piquet, hvis sæde endnu en gang er blevet varmet gevaldigt op. En meget anonym 17. plads til brasilianeren sendte ham ned i den bagerste del af feltet.
Banen de tyve kørere skal rundt på, er et kompromis af lange stræk og meget hurtige sving-kombinationer. 4.574 meter per omgang og 13 sving. Den gamle bane, re-designet af Hermann Tilke, var massive 6,8 kilometer lang og med dens lange strækninger, fire styks på godt og vel 1,3 kilometer hver, var det svært at sætte bilerne rigtigt op. Enten kørte man med lav eller næsten ingen downforce for at få optimal hastighed på strækningerne og mindre grip i svingene, eller også den anden vej.
Den nyere er blevet kaldt kedelig og mødte i starten en del kritik, men som tiden er gået, er Hockenheim modnet og de fleste har taget banen til sig. Især det første sving med dens lidt drilske højresving og hurtigt efter et andet højresving, der handler om at sætte bilen helt rigtigt, får altid tilskuerne op af sæderne.
Ned af en lang og svagt venstre-drejet langside bag selve stadion-delen, og et hug i bremserne, og helt ned i anden gear, til endnu en højre-kurve, denne her en meget skarp en af slagsen, hårnålen. Et kort stykke lige ud, speederen i bund, tredje, fjerde, femte, derefter et hurtigt ryk til højre, for derefter meget hurtigt at dreje forholdsvist skarpt til venstre, ned i tredje, så lidt blødere til højre og hen til stadion-området.
Her kommer først et 90-graders sving til højre, og derefter et langsomt tredje gears sving venstre rundt. En hurtig serie af venstre og højre sving fuldender oplevelsen. Kørerne skal ud på 67 omgange og en løbs-distance på 306.458 kilometer.
Tre kørere deler førstepladsen: Lewis Hamilton, Kimi Räikkönen og Felipe Massa. Kun én vil stå øverst efter dagens afgørelse.
1
Super start af Hamilton, der sagtens kan køre fra Massa. Kovalainen treer, og en hårdt pressende Kubica er firer. Trulli tabte en placering og er femmer.
2
En ren start af alle biler, uden drama eller påkørsler. I slow ser vi starten igen og Kovalainen var meget hurtigt ude og presse Massa, men brasilianeren kunne lukke hullet hurtigt.
Tæt kamp mellem bilerne nede i feltet.
3
Stadig en suveræn kørende Hamilton oppe foran, mens Alonso bliver overhalet af Kimi Räikkönen. Ingen problemer for den iskolde finne.
Hamilton er 3,7 sekunder foran Heikki Kovalainen. Et helt utroligt hurtigt tempo han lægger for dagen.
4
Kimi og Jarno Trulli har næsten helt identiske tider, men finnen presser på hos italieneren. Samtidig har Alonso formået at holde afstanden til Räikkönen og er stadig kun et halvt sekund efter.
5-6
Hamilton nu hele fem sekunder foran resten af feltet. Coulthard i kamp med Button om 13. pladsen.
Nr. |
Kører |
Hold |
Ændring |
1. |
Lewis Hamilton |
McLaren |
|
2. |
Felipe Massa |
Ferrari |
|
3. |
Heikki Kovalainen |
McLaren |
|
4. |
Robert Kubica |
BMW Sauber |
+3 |
5. |
Jarno Trulli |
Toyota |
-1 |
6. |
Fernando Alonso |
Renault |
-1 |
7. |
Kimi Räikkönen |
Ferrari |
-1 |
8. |
Sebastian Vettel |
Toro Rosso |
+1 |
9. |
Mark Webber |
Red Bull |
-1 |
10. |
Timo Glock |
Toyota |
+1 |
11. |
Nick Heidfeld |
BMW Sauber |
+1 |
12. |
Sébastien Bourdais |
Toro Rosso |
+3 |
13. |
Jenson Button |
Honda |
+1 |
14. |
Nico Rosberg |
Williams |
-1 |
15. |
David Coulthard |
Red Bull |
-5 |
16. |
Kazuki Nakajima |
Williams |
|
17. |
Rubens Barrichello |
Honda |
+1 |
18. |
Nelson Piquet Jr |
Renault |
-1 |
19. |
Giancarlo Fisichella |
Force India |
+1 |
20. |
Adrian Sutil |
Force India |
-1 |
Forskel til grid efter en omgang
7-8
Coulthard prøver igen på Button, men englænderen viser sig fra sin defensive side. Rosberg er kommet helt op bag Coulthard, der omvendt burde kunne komme forbi Button. Hamilton sætter hurtigste omgang med 1.16:378.
9-10
Meget tæt kamp mellem bilerne fra en 12. plads til en 18. plads. Der er masser af muligheder for at følge med og der kan komme et par overraskelser hen ad vejen. Button er ikke helt så hurtig som de andre og det virker som om, han bremser de andre en smule.
Coulthard prøver igen, denne gang nede i hårnålen, men stadig ikke nok.
Hamilton endnu en gang hurtigste omgang. 1.16:078.
11-12
Kubica på fjerdepladsen har 3,8 sekunder ned til Trulli, der virkelig er godt kørende i dag.
Räikkönen stadig godt halvandet sekund efter Trulli, men måske han har mere benzin ombord.
Sutil og Fisichella slutter feltet af.
13-14
Coulthard endelig forbi Button, og herefter går det fint for skotten. Han er allerede 2,5 sekunder foran Button.
Massa er nu 10-11 sekunder efter Hamilton. Sikke en opvisning af McLaren, men kan de to Ferrari´er drille sølvpilene senere?
15-16
Mens Kubica stadig ligger i et smørhul med 2 sekunder til Kovalainen foran sig og også et par sekunder ned til Trulli, ser det anderledes ud for Heidfeld. Han ligger stadig på en 11. plads og det må siges at være et skuffende resultat indtil videre.
Rosberg hænger stadig bag Button, tyskeren burde have det mere i bilen til at komme forbi den underpræsterende Honda.
Hamilton fortsætter med at sætte hurtigste omgang. 1.16:039.
17-18
Nakajima spinner rundt, da han er lige lidt for hurtig på speederen efter et sving. Han er tilbage på banen uden dramatik.
Stadig elleve sekunder melem Hamilton og Massa.
19-20
Den førende Hamilton i pit og han beholder det hårde dæk på. Der bliver kun hældt benzin på. Hamilton ender bag Trulli og er treer.
Imens er Massa ude og hente tid ind, mens Hamilton skal slås med Trulli. Italieneren er uhyre svær at overhale og han gør lige det han skal.
Trulli ind i pit, det samme gør Alonso. Et par sekunder mellem de to.
Massa kører i pit og det er super hurtigt. Massa ud foran Webber på en sjetteplads.
21-22
Nick Heidfeld er helt oppe bag Kovalainen. Den tyske kører har mindre benzin på, mens Kovalainen lige har fået en sjat i tanken og er otter. Heidfeld presser, kommer forbi ned mod hårnålen, men Kovalainen tager placeringen igen.
Kimi i pit og kommer ud foran Trulli. Han kommer ud på de bløde dæk.
Rosberg er stadig fanget bag Button.
23-24
Alonso er ude efter Vettel og den tyske komet må i sin røde tyr, lave en del undvige-manøvrer, mod den spanske matador. De to kæmper om 9. pladsen.
Stillingen er Hamilton, Massa, Glock, Kovalainen, Heidfeld, Kubica, Räikkönen. Heidfeld har ikke været i pit endnu.
25-26
BMW gør klar til Heidfeld til det der nok bliver hans første og eneste pitstop.
Coulthard er ude og sondere terrænet, men ingen problemer med at få bilen tilbage på banen.
27-28
Der kom stoppet til Heidfeld, og bag ham kommer Barrichello. Rosberg ligger foran de to og det skal han nok være glad for, for den kamp kunne blive meget intens endda.
29-30
Glock stadig på en tredjeplads. Der kommer pitstoppet til ham og ingen problemer for ham. Glock kommer ud lige foran Vettel. Vettel forsøger sig indenom ned af langsiden mod hårnålen og kommer flot forbi Glock! Super overhaling. Alonso fulgte med de to og holder Glock i ørerne.
Vettel trykker speederen i bund nu og Glock kan lige hænge på, mens Alonso har lidt afstand op til de to kamphaner.
Räikkönen er femmer, Trulli er et stykke bagefter.
31-32
Oppe foran er det business as usual for Hamilton, der nærmest bare ligger og hygger sig på førstepladsen. Han beholder sine elleve-tolv sekunder ned til Massa, der omvendt ikke rigtig kan gøre meget ved sagen.
Kovalainen er godt syv sekunder efter Massa.
Button og Barrichello kører opvisning. De to ligger side om side men det er ikke imponerende af de to kørere.
33-34
Stadig ingen ændring i feltet, der er en lidt afventende atmosfære fra kørerne.
Piquet er oppe på en 12. plads. Imens tager Nakajima en tur i det grønne. Sutil og Fisichella er stadig bundpropperne.
35-36
Alvorligt uheld! Glock´s bil kollapser midt på opløbsstrækningen! Baghjuls-ophænget falder simpelthen sammen under den intetanende tysker, der intet kan gøre. Masser af vragdele og dækstykker flyver rundt på banen.
Tysk effektivitet, for Safety-car kommer ud med det samme.
Umiddelbart ser det ikke ud til at Glock er skadet, da det ikke ser ud til at han rammer noget eller nogen, men idet han bliver hjulpet ud af bilen, er det tydeligt at han er dybt rystet. Han ser svimmel og desorienteret ud.
Publikum, Glocks hjemmepublikum klapper af ham og sender dermed deres hilsener ned mod Glock.
I slow ser vi, at Glocks bil rent faktisk rammer muren ind til pitten og det er stort set frontalt. Ikke noget at sige til, at den stakkels Glock er rystet.
Pitlanen er åben og feltet er samlet bag safetycar.
Feltet samler sig bag den førende Hamilton og han kører forbi pitten. Massa, Fisichella, Kovalainen i pit. Räikkönen i pit og må holde og vente på Massa. Masser af drama på vej ud af pitten, da fire-fem biler alle forsøger at komme først afsted. Udramatisk, men ganske underholdende.
Mark Webber´s racer ryger en del. Smider den olie?
I slow ser man Vettel på vej ud af pitten samtidig med Alonso. Vettel presser Alonso ud over den hvide linie, men spørgsmålet er om det koster for Alonso.
Webber ryger stadig en del, mens der er besked om, at de overhalede biler gerne må overhale safetycar for at slutte feltet op.
39-40
Button bliver bag Hamilton, lidt pudsigt, for han skal da til at komme forbi både Hamilton og safetycar, så han kan finde sin rette placering. Måske han tror at han er toer lige pludselig?
Det er han ikke, for det er nemlig Heidfeld der er toer. Tyskeren har formået at vinde helt enormt på sin et-stops strategi.
Stadig masser af dele på banen og der er stadig gule lamper tændt på safetycar.
Nakajima gør brug af sit pitstop. Imens ligger Button stadig og hygger sig på sin "andenplads." Måske radioen er i stykker.
Webber parkerer i siden af banen og det er slut for ham denne gang.
Safetycar har slukket lamperne og feltet er givet frit igen.
41-42
Button skal se at komme af vejen, for han er langt tilbage og kan spærre for de andre bagvedkørende.
Dér gik det op for Button, at han skulle flytte sig. feltet er tæt nu og Hamiltons suverænitet vi så i starten, er truet af de andre.
Alonso har endnu en gang fået fat i Vettel, men det tyske talent er lige en tand for hurtig.
Igen et forsøg fra spanieren. Kubica angribes fra Kovalainen og finne kommer flot forbi.
43-45
Räikkönen og Alonso. Kimi presser de to indenom og kommer forbi Alonso, mens Vettel lige holder finnen stangen. Alonso er nu presset bagfra af Rosberg. Rosberg forbi.
Räikkönen forsøger sig stadig på Vettel og det er lge ved at det ikke lykkedes, men så kom The Iceman.
Räikkönen har fat i Trulli nu. Alonso udenpå Rosberg, men mangler lige det sidste.
46-47
Det forspring Hamilton havde til Massa forsvandt under safetycar-perioden, men nu er der igen 11 sekunder mellem de to.
Hamilton er bare i en klasse for sig selv i dag og han øger med et sekund per omgang!
Men det er snart tid til endnu et stop til Hamilton, men kan Massa vinde i pitten?
48-49
Räikkönen ligger pres på Kubica, men kommer lige en smule for langt ud over kurben.
Endnu et uheld! Barrichello og Coulthard kører sammen nede omkring stadion-komplekset. Coulthard forsøger sig udenom på Barrichello, der omvendt ikke følger racing-line som Coulthard gjorde, så den må Barrichello tage på sin kappe.
50-51
Hamilton i pit og Massa er forbi ude på banen. Kovalainen er foran Hamilton.
Der kommer Hamilton forbi Kovalainen, mens Massa bare er strøget. Super strategi af Ferrari, i hvert fald for den brasilianske kører.
Heidfeld fører lige nu løbet og der er en chance for, at han kører hjem på det stop han havde halvejs i løbet.
52-53
Det gør han ikke, for der kommer Heidfeld i pit og overgiver førstepladsen til....Nelson Piquet.
Hamilton forbi Heidfeld, men Kovalainen når det ikke. Flot kørt af Heidfeld, der fuldstændig kiksede kvalen.
54-55
Massa er toer, Hamilton er treer. Hamilton er rigtig hurtig nu og kører over et sekund hurtigere end Massa. Et symbol på Hamiltons dominans denne weekend.
Hamilton er nu helt oppe og snuse til Massa. Der er lige omtrent et halvt sekund mellem de to.
Spørgsmålet lige nu er, om hele feltet er blevet taget ved næsen, for hvis Piquet kan undgå endnu et stop, så er der chance for at han kan vinde sit første løb.
56-57
Masser af action mellem Massa og Hamilton. Nede i hårnålen presser Hamilton Massa og de to er millimetre fra hinanden. Ned i svingene forsøger Massa at tage placeringen tilbage og er lige ved, men Hamilton holder hovedet koldt.
Næste mand for Hamilton er Piquet.
10 omgange igen. Alonso oversatser en del i hårnålen og idet han skal til at nærme sig Vettel, spinner spanieren og nu er Alonso så 11, mens Piquet fører løbet. Sikke det kan ændre sig!
58-59
Hamilton lige i nakken på Piquet. I radioen hører Piquet, at det er Hamilton der ligger bag ham og han bare skal presse. Igen i hårnålen presser Hamilton, men Piquet kan ikke stå imod og må, trods et nobelt forsøg på at holde placeringen, give den tilbage til Hamilton.
Otte omgange tilbage, denne gang for Hamilton. Igen er Piquets ingeniør i radioen og brasilianeren får at vide, at han bare skal holde hovedet koldt, køre den hjem og så er det en andenplads.
60-61
Feltet er roligt nu, mens Hamilton kører fra feltet. Massa er 5,7 sekunder efter, Heidfeld lige i hælenen afMassa.
62-63
Heidfeld stadig pressende Massa på tredjepladsen.
Trulli laver en sjælden bremsefejl, det udnytter Vettel og smutter lige forbi.
Massa haler ind på Piquet på andenpladsen.
Hamilton næsten fire sekunder foran Piquet og det er vist ved at være det. The fat lady skal til at synge, for denne her er lige i skabet.
Suverænt kørt af Piquet, der overhovedet ikke var tippet til en podieplads efter sin skuffende startplacering.
64-65
Alonso er nu nummer elleve, efter sit spin. Sikke en dag for den tidligere dobbelte verdensmester, der har kæmpet en brav kamp i dag.
To omgange igen for Hamailton.
Massa stadig under voldsomt pres fra Heidfeld. Utroligt nok mister Massa tid i forhold til Piquet, mens Heidfeld bare vil snuppe Massa´s tredjeplads.
66-67
Lewis Hamilton vinder Tysklands Grand Prix i flot stil, med endnu en vinder, nemlig Piquet der får andenpladsen. Snuppet lige foran de bedste i feltet, Massa, Räikkönen, Kovalainen og de andre der nok troede at det i dag lå lige til højrebenet.
En flot triumf for britiske Hamilton og sikke en rutsche-tur for Renault. Flot kvalifikation af Alonso, der ender som elleve, mens Piquet, der skuffede fælt og startede nummer 17, ender på en andenplads.
Massa tager det nederste trin på podiet, mens Heidfeld også overrasker og får fjerdepladsen. Kovalainen og Räikkönen på de næste placeringer, mens Kubica og Vettel får de sidste pointgivende placeringer.
Hamilton fører nu med 58 point foran Massa´s 54, og Kimi Räikkönen har 51. Kubica er stadig med i kampen med 48, mens Heidfeld er syv point efter kollegaen.
Nr. |
Kører |
Hold |
Ændring |
1. |
Lewis Hamilton |
McLaren |
|
2. |
Nelson Piquet Jr |
Renault |
+15 |
3. |
Felipe Massa |
Ferrari |
-1 |
4. |
Nick Heidfeld |
BMW Sauber |
+8 |
5. |
Heikki Kovalainen |
McLaren |
-2 |
6. |
Kimi Räikkönen |
Ferrari |
|
7. |
Robert Kubica |
BMW Sauber |
|
8. |
Sebastian Vettel |
Toro Rosso |
+1 |
9. |
Jarno Trulli |
Toyota |
-5 |
10. |
Nico Rosberg |
Williams |
+3 |
11. |
Fernando Alonso |
Renault |
-6 |
12. |
Sébastien Bourdais |
Toro Rosso |
+3 |
13. |
David Coulthard |
Red Bull |
-3 |
14. |
Giancarlo Fisichella |
Force India |
+6 |
15. |
Kazuki Nakajima |
Williams |
+1 |
16. |
Adrian Sutil |
Force India |
+3 |
17. |
Jenson Button |
Honda |
-3 |
18. |
Rubens Barrichello |
Honda |
|
19. |
Mark Webber |
Red Bull |
-11 |
20. |
Timo Glock |
Toyota |
-9 |
21. |
Nick Heidfeld |
BMW Sauber |
-9 |
Forskel fra grid til løbet er forbi
Vi siger tak for denne gang og vender naturligvis tilbage med mere action om to uger, hvor det ungarske Grand Prix bliver afholdt. Tak fordi du læste med!