• Forside

Malaysias Grand Prix - Sejr til Räikkönen

I morges, dansk tid, revancerede Kimi Räikkönen og Ferrari sig fra sidste uges blamage, da finnen tog sejren i Malaysias Grand Prix. Læs her vores løbsrapport, som den formede sig på den fantastiske Sepang-bane.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Joachim Dichmann (jd@bmf1.dk) d. 23/3 2008 klokken 07:03

Efter en præstation et godt stykke under middel sidste søndag i Australien, havde Ferrari, og sidste års verdensmester Kimi Räikkönen i særdelseshed, en hel del at skulle bevise.

Efter første pitstoprunde snuppede finnen føringen foran teamkammeraten Felipe Massa, og den holdt han helt til mål.

Herunder følger vores LIVE løbsrapport fra Grand Prixet på Sepang-banen i Malaysia.



Før starten
Løbet er lige på trapperne, og dækningen herfra er som sædvanlig på plads. Der er lagt i ovnen, til et festfyrværkeri af dimensioner og det bliver spændende at følge om Massa´s hurtighed skyldes evner eller benzinmængden?

For 10. gang skal vi til at se kørerne kæmpe i den fugtige varme der hænger over Sepang-banen. En rimelig skyfri himmel fortæller at regnvejr har lange udsigter, men luftfugtigheden er oppe på 85%, og intet er sikkert. Motorer og kørere bliver presset i varmen, og løbet skal nok blive spændende.

Warm-up'en er igang og alle 22 er ude for at rulle varme i dækkene.

De 5 lamper slukker
Flot Ferrari start, de trækker fra og holder alle bag sig. Trulli smider 2 placeringer i kampen med Heidfeld. Hamilton kravler 3 placeringer frem og ligger nr. 5.

Efter ca. en omgang ser vi Sebastién Bourdais flyve af banen i en sky af grus.

Forrest ligger Felipe Masse og Kimi Räikkönen, de behøver ikke bekymre sig om de problemer der sker længere tilbage i feltet. Vi andre ser bl.a. Timo Glock og Nico Rosberg køre fronten af hinanden, et uheld der medfører at Glock må udgå.

Trulli hænger ganske flot på en hurtig Lewis Hamilton.

Efter 8 omgange sætter Kimi Räikkönen hurtigste omgang. Top 5 efter 10 omgange, udgøres af Massa, Raikkonen, Kubica, Webber, Hamilton, og lige uden for har vi Jarno Trulli, 16.6 sekunder efter Felipe Massa.

Perler på en snor
Løbet er så småt ved at finde ind i en fast rytme, og med Massa stadig i front, ligger resten af bilerne blot på række, som var de perler på en snor.
Raikkonen sætter hurtigste omgang med 1:35.871, mere end et sekund hurtigere end nr. 3 Robert Kubica.

Rundt omkring foregår der små kampe, og der bliver linet op til store angreb.

Løbet er på vej i pitstop-fasen, og det bidrager til en lidt afventende stemning i feltet.

Første mand i pit er Mark Webber, han efterfølges af Kazuki Nakajima, og Felipe Massa. Massa kommer ud efter Kovalainen, på 5. pladsen. Herefter er der trængsel i pitten, og kort efter ser vi også Kimi Raikkonen komme ind, omgangen inden sætter han hurtigste omgang 1:35.679, og det bidrager til at han kommer ud foran Felipe Massa.

Hamilton i pit, fra 2. position. Store, store problemer, 19.6 sekunder, en hjulkapsel ved højre forhjul koster Lewis Hamilton dyrt, et katastrofe pitstop. Hamilton nede som nr. 11.

Kovalainen pitter uden problemer, og efter ham ryger Robert Kubica også ind fra 1. position.

Han holder dog sin placering bag Ferrarierne, som han havde inden pitrunden gik igang.

Med 32 omgange igen, har vi alle biler igennem pitten, og meget tyder på at man igen er ude i en 2-stopper over hele linjen. Ferrarierne fortsætter med at imponere, og lige efter dem ligger en meget flot kørende Robert Kubica. Han hænger ikke på Ferrarierne, men han har sit eget løb mellem Ferrarierne.. og de andre.

Kampen om 4. pladsen står mellem Heikki Kovalainen og Jarno Trulli, tilsyneladende har Toyotaen ingen problemer med at kæmpe mod Kovalainens sølvfarvede "mercer".

Halvvejs
Med 28 omgange tilbage ligger Ferrarierne hvor de starter, dog med Raikkonen forrest. McLaren kørerne Heikki Kovalainen og Lewis Hamilton ligger mere beskedent 4 og 7, og hvad der bekymrer nogle og glæder andre er at Jarno Trulli tager kampen op mod Kovalainen. Robert Kubica holder fast i sin 3. plads. Mens Webber og Heidfeld laver sandwich om Lewis Hamilton.

Med 25 omgange tilbage udgår Felipe Massa. Meget mærkeligt ser det ud, den måde han taber bagenden på. Synd for Ferrari, der ellers har kørt meget, meget sikkert.

Raikkonen er 40 sekunder foran Heikki Kovalainen på 3. pladsen, et helt minut foran Alonso på 8. pladsen, en frygteligt suveræn præstation af Kimi Raikkonen.

Løbet stagnerer lidt igen, og vi bevæger os hen mod anden pitstop-fase.

Pit-runden startes af Kimi Raikkonen, med 24.5 s ned til Robert Kubica, og det er ikke nok, og Raikkonen kommer ud bag Kubica, der dog med al sandsynlighed mangler et pitstop.

Webber går i pit, fra sin position foran Lewis Hamilton. Hamilton er hurtigere end Webber, men har ikke kunnet udnytte dette til at overhale den store australier.

Den næste af dagens kørere der går i pit er Jarno Trulli, missionen for ham er en podieplacering. Det kræver "blot" en overhaling af Kovalainen.

Efter 40 omgange udånder Sebastian Vettels Toro Rosso racer, og Vettel må igen gå i bad før tid.

Pitstop-runden rykker rundt på placeringerne i feltet, Heidfeld kravler forbi Mark Webber, og er han heldig også Hamilton når denne går ind.

Kubica går i pit fra første position, og overgiver derfor føringen til Kimi Raikkonen. Heikki Kovalainen og Lewis Hamilton har stadig ikke pittet og ligger 4 og 5. Bag dem hænger en sulten Jarno Trulli, og han tager Hamilton, men om han når Kovalainen i pitten er tvivlsomt.

Hamilton går i pit for anden gang. For anden gang i træk volder hjulnøglen ved højre forhjul en smule problemer for Lewis Hamilton.

Hamilton kommer ud foran Heidfeld. Kovalainen pitter fra P2, og kommer uden problemer ud foran Trulli, der ikke for alvor har kunnet tage tid på den finske Mercedes-kører.

Med 10 omgange er stillingen: Raikkonen, Kubica, Kovalainen, Trulli, Hamilton, Heidfeld, Webber, Alonso, Coulthard og sidste mand i top 10 er Jenson Button. Alle 10 med 2 stop.

Hamilton vil have Trullis 4. plads og indleder et stormangreb mod den lille italiener, der ellers har kæmpet rigtig flot. Stille og roligt, omgang for omgang, sektor for sektor, æder Lewis Hamilton sig ind på Trullis spæde forspring. 6 omgange, 3.6 sekunder plus en overhaling, det er udsigten for Lewis Hamilton. Udover den store afstand, skal Hamilton også forbi Jarno Trulli, og er der en ting Toyota køreren kan, så er det at forsvare sin position.

Længere tilbage kæmper Mark Webber og Fernando Alonso om 7. pladsen, og Alonso afventer blot det rigtige tidspunkt at slå til på.

5 omgange igen

Hamilton æder sig ind på stakkels Jarno Trulli. Italieneren kører ellers hvad han kan, bremser sent og med pedalen i gulvet, alligevel tager Hamilton tid på Trulli. Med 3 omgange tilbage reducerer Hamilton afstanden til 1.7s

1 omgang tilbage, 1.1s mangler der mellem Hamilton og Trulli, afstanden reduceres hele vejen rundt, afstanden helt nede på 0.6s.

Raikkonen kører over stregen foran Robert Kubica, Kovalainen tager tredjepladsen. Trulli rider stormen af, og hiver Toyotaen over stregen på 4. pladsen. Hamilton klarer at starte på sin oprindelige startplacering, nr. 5.

Med en gennemsnitshastighed på 203 km/t efter 1½ times flot Ferrari opvisning er løbet i Malaysia slut for nu. Følg med her på siden, hvor vi naturligvis følger op på dagens store begivenhed.

JD siger tak herfra!

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 2. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1T30:00.000 2 10
3. 8. Heikki Kovalainen McLaren Formula 1 Team
P
1T30:38.400 2 6
5. 9. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1T30:46.500 2 4
7. 6. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1T31:08.100 2 2
9. 12. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
1T31:16.200 2 0
14. 16. Nico Rosberg Williams Racing
P
55 omg. 2 0
17. 18. Kazuki Nakajima Williams Racing
P
54 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
20. 1. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
30 omg. 1 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)