• Forside

Opvarmning til Spaniens Grand Prix

Årets fjerde Grand Prix starter om få timer på Circuit de Catalunya. I denne nyhed vil vi samle op på weekenden indtil nu, bringe de sidste nyheder samt give de sidste inputs om løbsstrategier og lignende. Nyheden opdateres løbende!

Af: Jesper (jwk@bmf1.dk) d. 13/5 2007 klokken 10:05

For tredje gang i træk bliver det Ferraris Felipe Massa, der starter forrest, når Spaniens Grand Prix skydes i gang klokken 14. I hælene på ham vil være Fernando Alonso (McLaren), Kimi Räikkönen (Ferrari) og Lewis Hamilton (McLaren).

Formel 1 er dog ikke alt, der foregår på Circuit de Catalunya i denne weekend. I lørdagens GP2 løb var det Ayrton Sennas nevø, Bruno Senna, der vandt foran den tidligere Formel 1 kører Timo Glock, der fører mesterskabet med 24 point foran Luca Filipi med 16 point.. Klokken 10 dansk tid startede weekendens andet GP2 løb.

Dæk:

Som det har været i alle løbene i år, så skal kørerne i løbet af de 66 omgange nå at køre med begge de dækvarianter, som Bridgestone har med til Barcelona. I modsætning til de første tre løb, er der ifølge Ferraris chefingeniør dog ikke så stor forskel på dækkene denne gang:

"De to typer Bridgestone-dæk er ret ens med hensyn til holdbarhed og ydelse, men selvfølgelig har den blødere variant fordelen på den første omgang. Vi kan komme til at se forskellige dækstrategier i forhold til det, vi har set i denne sæson med de nye dækregler."

Michael Schumacher er på besøg hos Ferrari i denne weekend.

Brændstof:

Brændstof strategi er som altid en vigtig del af Formel 1. Det forventes, at de fleste kørere vil være på en to-stops strategi, hvilket vil betyde, at det første pitstop kommer til at ligge omkring omgang 16, mens det andet ligger cirka 25 omgange senere. Det estimerede brændstofforbrug ligger på 2,28 kilo per omgang og 10 kilo ekstra vægt betyder en omgangstid, der er i omegnen af 0,4 langsommere end uden de ekstra kilo.

De forskellige strategier samt reglen om, at top ti i kvalifikationen skal starte med den mængde benzin, som de startede den sidste del af kvalifikationen med, betyder også, at startgridden ikke nødvendigvis er et entydigt udsagn om kørernes og holdenes styrke over en enkelt omgang. Således indikerer Lewis Hamilton for eksempel, at han havde mere brændstof ombord en sin holdkammerat Fernando Alonso:

"Jeg lavede ikke nogen fejl. Jeg kunne måske have fået en tiendedel mere ud af bilen. Vi kørte med forskellige mængder brændstof, og det var det bedste," har Hamilton udtalt og tilføjer: "Anden række var sikker det maksimale, jeg kunne opnå, og vi vidste det inden, vi gik ind til kvalifikationen."

Vigtige Links
Læs om Spaniens Grand Prix Optakt
Læs om Circuit de Catalunya Banebeskrivelse
Hvornår sker det? TV-tider
Hvordan bliver vejret? Vejrudsigten
Få resultaterne på SMS SMS Service
Fredag 1. frie træning
  2. frie træning
Lørdag 3. frie træning
  Kvalifikationen - Live
  Kvalifikationen - Resume