• Forside

3. træning: Ren McLaren front

Træningen lørdag formiddag var sidste chance for holdene til at fintune bilerne inden den vigtige kvalifikation klokken 14 i eftermiddag. Som i går blev det McLaren, der satte dagsordenen, denne med Hamilton som den hurtigste.

Af: Jesper (jwk@bmf1.dk) d. 12/5 2007 klokken 11:05

Hvis man skal dømme efter de tre træninger, så ligger det til McLaren dominans i kvalifikationen. Med en 1-2 i den sidste træning, så har de bragt sig selv i favoritpositionen. Som det også udfoldede sig i går, så er Ferrari at finde lidt længere nede i resultatet, mens BMW Sauber med Robert Kubica, som den hurtigste, bare var godt en tiendedel efter McLaren på tredje- og fjerdepladserne.

En positiv overraskelse var David Coulthard, der sluttede på en femteplads foran de to Ferrari-kørere. Anthony Davidson sluttede top 8 af i sin Super Aguri.

Alt dette er dog bare træning. I og med, at holdene tester rigtig meget på Circuit de Catalunya og også har gjort det i pausen mellem Bahrains og Spaniens Grand Prixer, så det er ikke utænkeligt, at nogle af holdene har prioriteret anderledes i træningerne, end de normalt gør.

Herunder følger en gennemgang af begivenhederne under den 3. frie træning:




Efter en lidet ophidsende fredag hvad angår de to træninger, så er det muligt at lørdagens en time lange træning kan byde på lidt mere udskiftning i toppen af stillingen, da holdene sikkert vil bruge noget af tiden på at afprøve nogle indstillinger til kvalifikationen.

Lige som i går eftermiddags er der en lufttemperatur på 25 grader, mens asfalten med 38 grader er lidt køligere end i går.

Straks efter starten af træningen er det de to Spyker-kørere, der som de første indtager banen. De får følge af omkring halvdelen af feltet, men alle vender efter en installationsomgang tilbage til pitten.

De to første til at sætte en tid er Jarno Trulli og Ralf Schumacher fra Toyota, hvilket sker efter godt ti minutter. Tiderne 1:23.3 er dog et par sekunder fra den tid Fernando Alonso (McLaren) satte i går. Trulli får lov til at indtage førstepladsen indtil Nick Heidfeld (BMW Sauber) efter knap 20 minutter sætter en tid på 1:22.911, men minuttet efter er det Felipe Massas (Ferrari) tur til at være i front med syv tiendedele ned til Heidfeld.

Lewis Hamilton Spanien 2007.

Der begynder dog at ske noget nu. Fernando Alonso og Lewis Hamilton fra McLaren er lige som i går de hurtigste, og med 1:21.903 er Alonso som den første under de 1:22 i dag. Som Alonso går i pit, sætter Kimi Räikkönen (Ferrari) imidlertid sin anden tid i dag, og den er netop nok til at skubbe Alonso ned på andenpladsen.

Gårsdagens næsthurtigste i 2. træning, Giancarlo Fisichella (Renault), har kun kørt en enkelt omgang. Det skyldes ifølge f1-live.com, at han har et problem med sin ECU. David Coulthard (Redbull) har heller ikke sat en tid, men har dog kørt fire omgange.

Netop Coulthard sætter sin første tid efter 33 minutter, og det gør han godt nok til at rykke helt op på tredjepladsen.

Nogle minutter senere er Massa tilbage på banen efter en tur i pitten, og det udnytter han til at tage næstbedste tid, det vil sige bedste tid, for omgangen efter stryger han til tops.

Lewis Hamilton er dog også kommet ud på banen, og han sætter bedste sektortider i de to første sektorer, så måske han kan udfordre Massa? Det kan han uden problemer. Med tiden 1:21.237 er han fire tiendedele hurtigere end brasilianeren.

Med et kvarters tid igen, er der rimelig stille med hensyn til ændringer i stillingen. Dog er Coulthard i stand til at forbedre sig yderligere, så han kan springe tilbage på tredjepladsen. Det var endda på den hårdeste af de to dækversioner, som Bridgestone har med til Spanien. F1-live.com rapporterer, at Coulthard og Massa satte deres tider på de hårde dæk, mens Hamilton kørte på de bløde dæk.

Robert Kubica (BMW Sauber) kører efter 53 minutter en hurtig omgang på de bløde dæk. Det rækker til en andenplads 0,125 sekund efter Hamilton. Samtidig er begge Super Aguri-kørere i top ti med Anthony Davidson helt oppe på sjettepladsen.

Med fem minutter tilbage af træningen er tiden kommet, hvis kørerne endnu ikke har simuleret en kvalifikationsomgang. Felipe Massa og Hamilton kommer ud, men hvor meget de vil satse på at få en god tid er endnu uvist.

Kort efter sørger Nick Heidfeld for at der er to BMW Sauber-biler i top tre.

Så er det ren McLaren front. Fernando Alonso har forbedret sig nok til at tage andenpladsen mindre end én tiendedel efter Hamilton.

Mere sker der ikke i denne træning, og dermed har McLaren toppet alle tre træninger forud for Spaniens Grand Prix. Følg med i vores live kvalifikationsrapport fra klokken 14.

Indtil da, kan du se hele resultatet af træningen her.

Vigtige Links
Fredag 1. frie træning
  2. frie træning
Læs om Spaniens Grand Prix Optakt
Hvornår sker det? TV-tider
Hvordan bliver vejret? Vejrudsigten
Få resultaterne på SMS SMS Service

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1:21.233 + 0.000 13
2. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
1:21.312 + 0.079 13
5. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
1:21.556 + 0.323 11
6. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:21.659 + 0.426 14
7. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:21.829 + 0.596 15
9. Nico Rosberg Williams Racing
P
1:21.953 + 0.720 16
18. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1:22.759 + 1.526 13
19. Alexander Wurz Williams Racing
P
1:23.020 + 1.787 16
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)