For det er nærliggende at spørge om, hvad gik der galt. Altså ikke for dem alle sammen, men for nogle af dem. Som for eksempel hvordan Anthony Davidson gik fra en startplacering som nummer 11 til en plads bagerst på feltet i første sving. Anthony Davidson forklarer selv situationen.
”Bilen gik i anti-stall mode i starten (et problem Jenson Button tidligere har oplevet), hvilket er en skam, da jeg så ikke kunne komme af sted og selvfølgelig var jeg bagerst, da vi kørte ind i sving et.”
Anthony Davidson ramte senere Adrian Sutil igennem et sving. Det sendte den unge brite på en ufrivillig flyvetur, hvilket endte med en tur på det lokale hospital for at blive behandlet for nakke- og rygsmerter.
Anthony Davidson kom skidt fra start. Her ses afstanden til Christijan Albers.
Heikki Kovalainen havde en debut, der må betegnes som katastrofal, men hele weekenden har ikke været god mod Heikki. I fredags stoppede han i den anden frie træning på banen med hans R27. I løbet startede han ganske fornuftigt. Han kunne holde sin placering, men han kunne samtidig ikke presse de forankørende. Det begyndte først at gå galt efter den første pit stop runde. Om det var problemer med at vænne sig til de nye dæk eller et mere mentalt problem skal være usagt, men pludselig spandt Heikki rundt i første sving. Samme sted som Juan Pablo Montoya i 2003 smed en sikker føring væk, da han også spandt i de første sving. Som jeg læste på et debatforum, så lavede Heikki Kovalainen flere fejl i løbet end FC København gjorde mod FC Nordsjælland i weekenden.
En bestemt ikke godkendt debut, hvilket
Flavio Briatore også gav udtryk for til diverse medier som bl.a. RAI og Reuters i går.
Class of 2007 – Sæsonen er startet
Før sæsonstarten skrev vi, at flere mente
Kimi Räikkönen havde testet med pokerfjæset på . At dømme efter løbet i går, så kørte Kimi med et straight-face. Ingen kunne slå ham og skal man bruge et pokerudtryk, så sad Kimi med en Royal Flush i går. Det gjorde Felipe Massa bestemt ikke. Sort uheld i kvalifikationen på grund af gearkassen, samt et motorskifte før løbet, sendte Felipe Massa bagerst på gridden.
På bløde dæk fandt vi senere ud af , men selve opkørslen gennem feltet var ikke så imponerende som man havde forventet. Måske et naturligt resultat, da de bløde dæk må have været godt brugte inden Felipes enlige pitstop blev afviklet midt i løbet. Felipe Massa sluttede dog med en god kamp mod Giancarlo Fisichella om plads fem.
I 2001 var en snarrådig kameramand hurtig på A1-Ring i Østrig, da han fangede Jean Todt i at udtale de berømte ord
”Move over for the Championship”
Til Rubens Barrichello. Man sidder lidt med same fornemmelse efter løbet igår. Denne gang foregik det dog mere diskret og så kom teamordren fra McLaren, ikke Ferrari denne gang.
Som ARH har skrevet , så var Fernando Alonsos pit stop 3 sekunder hurtigere end Lewis Hamiltons. Jeg vender den om og mener, at Lewis Hamiltons pit stop var 3 sekunder langsommere for jeg er af den overbevisning, at det var en teamordre. Med tanke på den forventede duel mellem McLaren og Ferrari i år, så betyder alle point ekstra meget. Det er dog ikke alle, der er enige med mig, hvilket man for eksempel kan læse på debatforummet
Safetycar.
Ingen kan dog tage fra Lewis Hamilton, at hans debut var til UG, kryds og slange, A+ og et 13-tal. Den koldblodighed han viste i starten, hvor han først havde tabt en placering til en BMW Sauber for at tage den tilbage og køre udenom verdensmesteren og holdkammeraten i første sving var formidabel.
Fantastisk kørt af debutanten
Robert Kubica tog Lewis Hamilton i starten
Lewis Hamilton sluttede sensationelt som nummer tre
Så var der lige det med Toyota og Honda. Det må føles mærkeligt når datterholdene med kundemotorerne har en bedre Grand Prix weekend end fabriksholdene. Toyota overraskede under kvalifikationen ved begge at ende i Q3, hvilket der ikke var mange, der havde regnet med. Færre havde nok regnet med at Toyota kunne holde den 8. og 9. plads teamet havde kvaliceret sig på, og 24 timer senere slutte på de samme placeringer, dog med Ralf Schumacher foran Jarno Trulli. Men at Nico Rosberg kom fra plads 13 og passerede begge Toyota racere på banen kan Toyota ikke selv være tilfredse med.
Toyota ved siden af Toyota
Honda kan heller ikke være tilfreds med denne weekend. Specielt Jenson Button havde svært ved at styre sin RA107 i løbet.
Han har nu klaget over aerodynamikken , som Honda skal have forbedret, hvis de vil gøre sig forhåbninger om noget bedre. Til gengæld havde Takuma Sato en rigtig god weekend, hvor han var oppe og blande sig i kampen om de sidste point. At Rubens Barrichello endte med at slutte foran Takuma Sato tager ikke meget fokus fra den sene debut af SA07, og det Super Aguri opnåede denne weekend.
Der er så lige Red Bull bilerne. Både de to STR2 og de to RB3 havde en weekend, som de må ønske bliver glemt hurtigst muligt. Mark Webber kvalificerede sig ind på en ganske respektabel 7. plads, men sluttede løbet, hvor Nico Rosberg startede, mens resten af Red Bull startede og sluttede i den triste halvdel. David Coulthards løb var så kedeligt, at han må være faldet i søvn, da den aldrende skotte forsøgte
at kappe hovedet af den høje østriger Alexander Wurz. Heldigvis skete der ikke noget, så vi slap for det første dødsfald siden afdøde Ayrton Senna.
Det kunne være endt galt, men Alex og DC var gode venner bagefter.
Der er nu 3 uger til den næste Grand Prix weekend. En del teams har fået hjemmearbejde for, hvis de vil gøre sig forhåbninger om noget bedre. Spyker kan kun blive bedre. Det samme kan Heikki Kovalainen ovenpå debuten i går. Honda skal have gjort noget ved deres aerodynamik, og mon ikke Fernando Alonso har fået øjnene op for, at den farvede Lewis Hamilton var ved at banke Alonso til Renault farver i går.