• Forside

15 cm fra katastrofen

Kun 15 centimeter adskilte Alex Wurz's hoved fra David Coulthards racer, da den skotske veteran ramte Wurz under et overhalingsforsøg, hvilket sendte ham ind over Williams-raceren. Coulthard har sagt undskyld for episoden.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/3 2007 klokken 16:03

Det var en noget chokeret Wurz, der roligt kunne trille sin Williams racer til side, efter en hasarderet overhaling af feltets ældste pilot, David Coulthard.

Ifølge beregninger var Red Bull raceren kun 15 centimeter fra hovedet på den høje Wurz. Havde den ramt, ville det højst sandsynligt have endt katastrofalt.

Selvom Wurz slet ikke var forberedt på overhalingsforsøget, var han alligevel hurtig nok til at få hænderne væk fra rattet for at undgå en skade.

Så det voldsomme uheld til trods var Alex Wurz en heldig mand i weekenden.

Vi har fundet klippet på Youtube, hvis du ikke hørte til de morgenfriske.




OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER