Sergio Perez har måtte lægge ryg til masser af berettiget kritik efter en nærmest skandaløst ringe præstation i Japan, hvor mexicaneren både formåede at køre ind i siden på Magnussen og udgå to gange af løbet.
Kevin Magnussen og Sergio Perez i nærkamp umiddelbart før danskeren modtager et skub og en 180 gr. snurretur. Japans GP 2023
Copyright Red Bull Racing/Getty Images
Men nu tager hans far Antonio Perez bladet fra munden og kommer sin søn til undsætning:
I et interview, som det mexicanske sportsmedie
ESTO har lagt på TikTok, forklarer Antonio Perez grunden til Sergio Perez’ svingende præstationer:
”Den position, som Checo befinder sig i nu, er lige nøjagtigt den, som han blev ansat til: at være nr. 2. Der findes kun plads til én verdensmester, må man forstå.”
Italiens Grand Prix 2023. 1-2 sejr til Red Bull. Max Verstappen og Sergio Perez
Copyright Red Bull Contentpool
Antonie Perez går endnu videre og hævder, at der er en grund til, at Sergio kæmper ned at følge med Max Verstappen:
”Bilen er afstemt efter Max. Max kan godt lide at køre med masser af vejgreb på forakslen, mens Sergio hele livet altid hellere vil have haft mere vejgreb på bagakslen. Checo bliver altså nødt til at køre med den bil, som passer til Max.”
Formodningen om, at Red Bull kun formår at bygge én bil til én kører, er ikke ny: Der har tidligere været rygter fremme om, at Red Bull på et tidligt tidspunkt har udset sig en yndlingskører og bygget bilen efter dennes præferencer – lige meget om det var Vettel mod Ricciardo, Ricciardo mod Verstappen og senere Verstappen mod Gasly, Albon og nu Perez.
Derfor undrer det ikke mange iagttagere af Formel 1, at f.eks. Alexander Albon har fået nyt liv i karrieren takket være formidable præstationer hos Williams.
Englands Grand Prix 2023. Alex Albon
Copyright Williams F1
Antonio Perez mener dog ikke, at det var en fejl, at hans søn skiftede til Red Bull, for før sin ankomst til Red Bull havde Perez ”kun” vundet ét løb for Racing Point, siden er der kommet fem andre sejre med Red Bull:
"Hvis Checo skiftede til et andet team, ville han højst blive nr. fire eller nr. seks som tidligere. Da Checo dengang blev nr. ti, var vi meget stolte over, at han hentede ét point. Nu bliver han nr. 2, og vi er alle skuffede, fordi vi ønsker, at han vinder. Han har forkælet os", udtaler papa Perez.