Tyrkiets GP: Dagen Derpå

Formel 1-feltet har været i Tyrkiet, og det blev en begivenhedsrig affære, hvor den glatte bane fik rystet posen i feltet. Her er de største begivenheder Dagen Derpå.

Tyrkiets Grand Prix 2020 . Copyright Mercedes AMG

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 16/11 2020 klokken 19:11

Formel 1-karavanen var et smut i Tyrkiet for at afholde sæsonens 14. Formel 1-løb. Det blev en oplevelse ud over det sædvanlige, hvor de våde forhold og asfalten, der mindede om en skøjtebane, sørgede for masser af action.

Hele feltet havde svært ved at finde greb, og samtlige kørere ventede på at asfalten blev tør nok til slicks-dæk. Men ingen i feltet så skyggen af tørvejr-dæk hele søndagen.

Verstappen lignede længe en kører, der var på første parket til at nappe den største pokal fra Lance Stroll. Verstappen fik en skidt start, men fik kæmpet sig tilbage. Herefter spandt han rundt to gange i løbet, og endte helt nede på sjettepladsen.

Ved første øjekast lignede det, at Verstappen var for utålmodig, og at han forsøgte at overhale Perez et sted, det ikke var muligt. Det viser sig dog bagefter, at han slet ikke forsøgte at overhale der.

Verstappen havde store problemer med sin racer, hvilket skyldes at frontvingen var indstillet forkert. Den ene side var indstillet 7 grader forkert, hvilket er helt vildt i Formel 1-sammenhæng. Derfor var balancen og aerodynamikken helt forkert.

Mercedes havde en god og dårlig dag på kontoret. Hamilton vandt det mesterskabsafgørende løb. Hvordan verdensmesteren fik sine intermediate-dæk til at holde i 48 omgange, er nærmest en gåde. Dækkene lignede også slicks-dæk, da han parkerede raceren i pitten.

Bottas kørte et løb lige til glemmebogen. Finnen drejede rundt om sig selv seks gange, og finnen ser frem til at komme videre til næste løb. Årsagen til den, ifølge ham selv “katastrofale kørsel”, skal blandt andet findes i det faktum, at rattet ikke stod korrekt. Det betød, at rattet stod til venstre, når det gik ligeud. Samtidig skred bilen i venstresving.

En anden kører der også gerne ville have undværet det løb, det var Charles Leclerc. Leclerc satte en flot overhaling ind på andenpladsen på sidste omgang, men han endte med at køre for bredt og tabe placeringer til Perez og Vettel. Det fik Monegaskeren til at kritisere sig selv over radioen meget voldsomt.

Efterfølgende viser det sig dog, at Leclerc hverken havde bremset senere eller havde trykket hårdere på bremsen. Årsagen skal findes i, at han prøvede at forsvare sig mod Perez. Derfor tog han ikke hensyn til, at asfalten var vådere i den alternative linje.

Vettel nappede podieplaceringen fra Leclerc, lige bag ved Perez, men tyskeren siger efterfølgende, at et skifte til slicks-dæk ville have givet dem chancen for at vinde.

Lance Stroll var flyvende den her weekend. Canadieren har fået meget kritik gennem sin F1-karriere, men måske er han ikke så talentløs, som kritikerne giver udtryk for. Racing Point havde ihvertfald ikke givet kørerne teamordrer, da de lå nr. et og to.

Stroll satte pole-position og trak 10 sek fra sin teamkammerat i selve løbet, indtil dækkene begyndte at blive slidt. Det efterfølgende pitstop kostede dyrt, og dækkene blev hurtigt ødelagt. Derfor blev førstepladsen byttet ud med niendepladsen.

Efterfølgende viser det sig, at årsagen til Strolls manglende fart skyldes, at raceren havde fået en skade på frontvingen, som man umiddelbart ikke kunne se udefra.

Teamkammeraten fortsatte videre på sine intermediate-dæk, og Sergio Perez udtaler efterfølgende, at dækkene ville have eksploderet, hvis han havde fortsat endnu en omgang.

Kevin Magnussen kørte endnu et stærkt løb, indtil han pludselig stoppede efter et pitstop. Årsagen skal findes i, at teamet havde ødelagt hjulmøtrikken på bilens venstre bagfælg under sit andet pitstop. Dermed gik teamet (endnu engang) glip af vigtige point.

Hot:

Lewis Hamilton: Verdensmester kørte flot, hurtigt og passede på sine dæk til den helt store guldmedalje.

Lance Stroll: Stroll fortjente sin første sejr, og han har fået mange bonuspoint i paddocken for sin indsats.

Kevin Magnussen: Magnussen kørte simpelthen fantastisk i kvalifikation og løb, men (igen) løb han ind i alt det uheld, han kunne finde.

Not:

Haas: Godt nok har teamet afskrevet sæsonen, men det virker lidt for meget som om, at teamet allerede er gået på vinterferie.

Nicholas Latifi: 14. Løb inde i sæsonen mangler canadieren stadigvæk at vise sit værd i Formel 1.

Alexander Albon: Albon tabte stort i kvalifikationen og smed en potentiel sejr på gulvet med sit spin under løbet.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 6. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
W
I
1T42:19.313 1 25
3. 11. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
W
I
I
1T42:51.273 2 15
4. 12. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
W
I
I
1T42:53.171 2 12
5. 16. Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team
W
I
I
1T42:53.676 2 10
6. 2. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
W
I
I
I
1T43:04.186 3 8
7. 4. Alexander Albon Oracle Red Bull Racing
W
I
I
1T43:05.797 2 6
8. 15. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
W
I
I
1T43:20.572 2 5
12. 17. Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri
W
I
57 omg. 1 0
13. 13. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
W
I
I
57 omg. 2 0
14. 9. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
W
I
I
57 omg. 2 0
16. 20. George Russell Williams Racing
I
I
I
57 omg. 2 0
17. 14. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
W
I
I
55 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
18. 18. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
W
I
I
49 omg. 2 0
19. 19. Nicholas Latifi Williams Racing
I
I
I
39 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Pirelli-chef nede med corona Brawn: De erfarne kørere viste klassen »