Daniil Kvyat

Daniil Kvyat. Copyright Red Bull Photofiles

Daniil Kvyat satte sig første gang i en Formel 1-bil, da han var test-kører for Toro Rosso i det amerikanske og brasilianske grandprix i 2013, hvilket han gjorde godt nok til at tage et sæde hos teamet i den efterfølgende sæson.

Kvyat fik dog ikke den bedste debutsæson, hvor det blot blev til fem top ti-placeringer i 19 løb, hvilket må siges at være lidt under niveau. Kvyats debutsæson var dog ikke spildt. Han havde nemlig gjort det godt nok til at overbevise moderteamet Red Bull om at satse på ham i 2015, da Sebastian Vettel valgte at forlade teamet til fordel for Ferrari.

2015 startede dog heller ikke godt for den unge Kvyat, idet han slet ikke kom til start i åbningsløbet i Australien, fordi hans gearkasse gik i stykker. De efterfølgende løb var heller ikke overbevisende og diverse medier begyndte at spekulere i, om Red Bull ville smide russeren på porten.

Kvyat fik dog vendt nedturen og begyndte at levere fine resultater. Blandt andet blev han nummer to i Ungarns Grand Prix. Det fik Red Bull til at forlænge hans kontrakt, så han igen var at finde i Red Bull-raceren i 2016, hvor han hentede en flot P3 i tredje løb, men efter nogle kontroversielle hændelser på banen, bl.a. et sammenstød med Sebastian Vettel på hjemmebanen i Sochi, sendte Red Bull russeren tilbage til Toro Rosso, hvor han kørte indtil september 2017.

Som følge af en dårlig sæson skiftede Helmut Marko russeren ud med Pierre Gasly. Trods fyresedlen fastholdt teamet dog, at Kvyat stadig var en del af Red Bull-familien. Og det kom senere til at holde stik. I mellemtiden benyttede Ferrari sig af Kvyats erfaring som testkører, og russeren kørte for første gang en Ferrari på testbanen i Fiorano i 2018.

I september 2018 bekendtgjorde Toro Rosso, at den ofte kontroversielle Kvyat igen skulle køre for teamet, og han sluttede 2019-sæsonen på en godkendt 13. plads i mesterskabet.

Daniil Kvyat fortsætter hos Scuderia AlphaTauri (det nye navn for Toro Rosso) i 2020.



Diverse oplysninger
NationalitetRusser
Fødselsdag26/04 1994
Antal sejre0
Antal pole positions0
Antal point i karrieren204
Antal startede grand prix'er112
Vis alle pole positions

Formel 1 karriere

År Rolle Team Motor Bil nr. VM placering
2014 Kører Scuderia Toro Rosso 26 15
2015 Kører Oracle Red Bull Racing 26 7
2016 Kører Oracle Red Bull Racing 26 14
2016 Kører Scuderia Toro Rosso 26 14
2017 Kører Scuderia Toro Rosso 26 19
2019 Kører Scuderia Toro Rosso Honda RA619H 26 13
2020 Kører Scuderia AlphaTauri Honda RA620H 26 14


2024 sæsonen

Nr. Løb Team Placering Årsag Point
I alt i 2024 0
Sidste år

Formkurve for Daniil Kvyat 2024