Tyrkiets GP: 1. frie træning

Formel 1-feltet er rykket til Tyrkiet, hvor sæsonens 14. F1-weekend skal afholdes. Banen er en gammel kending i F1, så det er et glædeligt gensyn for flere kørere i feltet. Her er højdepunkterne fra første frie træning.

Portugals Grand Prix 2020 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 13/11 2020 klokken 10:11

Formel 1-karavanen er i denne weekend rykket til Tyrkiet, hvor 'Istanbul Park' lægger asfalt til weekendens festligheder. Det er en racerbane, som er elsket af kørere, og banen burde være garanti for god underholdning hele weekenden.

Banen er oprindelig designet af bane-guruen Hermann Tilke, og sidst F1 kørte løb på banen, det var for ni år siden. Banen er med sine 5,338 km og 14 sving mest kendt for det fantastiske sving 8.

Det interessante ved banen er også, at bilerne normalt kører med uret, men på Istanbul Park skal de køre mod uret.

Dæk-allokeringen til denne weekend er det hårde C1, medium C2 og bløde C3.

Med 14 grader i luften og en banetemperatur på 18 grader, var der lagt op til en spændende session under skyfri himmel i Tyrkiet.

Første mand på banen var fødselsdagsbarnet Lando Norris, som bliver 21 år i dag. Han var i selskab med Max Verstappen og teamkammeraten Carlos Sainz jr.

Det var en meget glat bane som mødte kørerne i starten af sessionen. Derfor så man også, at alle sneglede sig rundt. Det resulterede i, at Ferrarien væltede keglen til pitindkørslen, hvilket fremkaldte et rødt flag.

35 minutter inde i træningen var der stadigvæk meget glat, og det var nærmest ubrugeligt den asfalt de kørte på. Tiderne de satte var så langt fra de “normale” tider, at det lignede tiderne var sat i regnvejr. Det positive var dog, at der var 13 kørere på banen, som allesammen kunne være med til at få kørt noget gummi i asfalten, så banen kunne blive normal igen.

Saninz fik af vide over radioen, at han skulle udføre scenarie 1. Han fik af vide, at de skulle undersøge noget med motoren.

Der skulle gå en helt time inde i sessionen før bilerne fik lidt greb i banen og kørerne kunne skrue lidt mere op for tempoet.

Sainz kom tilbage på banen, men 26 min inden sessionen sluttede fik han problemer med motoren og servostyringen. Det fremkaldte en Virtual Safety Car.

Verstappen meldte om problemer med bremserne et kvarter før lukketid. Problemet var, at bremserne trak i bilen, hvilket kan betyde at bilen bliver trukket til den ene side.

Meget overraskende var Ferrari med helt oppe i den sjove ende af feltet. Det
kunne skyldes, at det manglende greb i banen gjorde, at teamet var mindre afhængige af effekten fra motoren. Netop effekten er det har har været italienernes akilleshæl i 2020-sæsonen.

Russell meldte om at få 10 klik på forenden, da der var alt for meget greb i forenden. Det skyldes, at bagenden har svært ved at få fat. Ved at give bilen mindre downforce i forenden, så udligner det bagendes manglende greb. Dermed får raceren mere stabilitet.

Alexander Albon har fået resten af sæsonen til at vise, at han skal beholde sit sæde. Derfor overraskede det også de fleste, at han pludselig var øverst i tidtagningen. Dog blev Albon overhalet til sidst af teamkammeraten.

Hamilton blev bedt om at lave prøvestarter, men verdensmesteren meldte tilbage, at der ikke var noget greb.

Mercedes sluttede langt nede i tabellen, men de har nok meget mere på lager til de kommende sessioner, når der kommer mere greb i banen.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1:35.077 + 0.000 28
2. Alexander Albon Oracle Red Bull Racing
P
1:35.318 + 0.241 27
3. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
1:35.507 + 0.430 26
4. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
P
1:35.543 + 0.466 25
5. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1:35.620 + 0.543 29
6. Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri
P
1:36.738 + 1.661 26
7. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
1:37.216 + 2.139 21
9. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:37.629 + 2.552 22
11. Nicholas Latifi Williams Racing
P
1:38.508 + 3.431 18
14. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
P
1:40.025 + 4.948 24
15. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:40.225 + 5.148 11
17. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
P
1:41.854 + 6.777 21
19. Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team
P
1:46.462 + 11.385 12
20. George Russell Williams Racing
P
1:49.256 + 14.179 16
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Tyrkiets GP: Løbsoptakt Tyrkiets GP: 2. frie træning »