Et hurtigt kig på Formel 1-kalenderen afslører, at de forskellige teams får travlt med at køre de 23 F1-løb næste år.
Men om der overhovedet kan køres så mange løb, er langt fra sikker - især på grund af coronasituationen.
Francois Dumontier, der er medarrangør af det canadiske F1-grandprix, udtaler til det canadiske medie
lapresse, at han er ”optimistisk men også realistisk”, hvorvidt F1-løbet kan afholdes i Canada næste år.
Efter planen skal Formel 1 kører i Montreal den 13. juni. Dumontier går ud fra, at der i 2021 "kommer flere løb med tilskuere", men det betyder dog ikke, at alle 23 løb bliver kørt: Meget afhænger af, om og hvornår der kommer en vaccine mod covid-19, og hvordan den generelle sitation udvikler sig.
Desuden har enkelte arrangører allerede udtalt, at det ikke bliver muligt at afholde løbene uden tilskuere, fordi der så ikke er mulighed for at få dækket omkostningerne.
Med andre ord må man forvente en række justeringer af den netop offentliggjorte F1-kalender.