Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/4 2019 klokken 05:04
Det var en meget kold bane, der bød kørerne velkommen til Kina, med blot 16 grader i luften. Det betød også, at der ikke var tvivl om, at det ville give udfordringer for enden af den lange baglangside.
De første 45 minutter, bød på mere reelt testarbejde fra de fleste, end decideret arbejde på set-up og forsøg på at sætte hurtige tider.
Magnussen var, et godt stykke inde i træningen, markeret som den hurtigste og var på samme dæk som Grosjean, massive 6 tiendedele hurtigere end franskmanden. Tiden var faktisk så god, at den holdt ham oppe i top 5, i meget lang tid.
Mercedes så ud til at have fat i den lange ende, med Hamilton hurtigt, tæt forfulgt af Bottas, mens Leclerc og Vettel i Ferrarierne var et godt stykke efter.
Med lidt over en halv time igen, blev der ændret en del på tingene. Tempoet blev skruet gevaldigt op og Ferrari viste noget ekstra styrke, uden helt at vise alt.
Hamilton og Bottas havde på dette tidspunkt, lige sat noget der lignede tider, der skulle holde længe, på weekendens bløde dæk, men fik en lussing af Ferrari.
Ikke at hverken Vettel eller Leclerc kørte vildt fra dem, men med Leclerc blot 5 tusindedele sekund efter Hamilton og Vettel 2 tiendedele hurtigere, på medium dækket, var imponerende og noget der nok har fået Mercedes til at løfte blikket.
Men da tempoet blev øget, havde Rich Energy Haas svært ved at følge med. Ikke at de var langt efter, men de blev sendt ned midt i feltet som nummer 10 og 11, denne gang med Grosjean som den hurtigste.
Et hold der dog virkede udfordret mere end normalt, var Alfa Romeo.
Kimi Räikkönen viste som altid vejen, men ikke synderligt imponerende, ved at rode rundt nede i den bagerste del af feltet, mens Giovinazzi var udsat for tekniske udfordringer og blev holdt i pitten. Hvad problemet var, kom der ingen meldinger om fra Alfa Romeo.
Red Bull havde igen, en rigtig hurtig mand i form af Verstappen, mens Gasly var kommet tættere på, men var fortsat mere end et sekund efter kollegaen. Faktisk var Gasly kun 5 tusindedele sekund, hurtigere end Kvyat i Toro Rosso, da de to besatte P7 og P8.
Rygter om at de to, kan være tæt på at bytte bil, tiltager.
Hos Renault, så det langt om længe ud til, at Ricciardo var ved at have fat i Renaulten, da han fik placeret sin bil op som nummer 6, mens kollega Hülkenberg roede rundt lige efter Magnussen, som nummer 12.
Hvis man ser bort fra Giovinazzi der ikke kom ud og dermed sluttede sidst, så var det ikke overraskende Williams der igen var de langsommeste på banen. Overraskende var det Russell der var sidst, med en tid der var hele 8 tiendedele efter Kubica, der så havde et helt sekund op til Perez i Racing Point bilen.
Lance Stroll i den anden Racing Point racer, viste at denne weekend kan være den, hvor de nu kommer mere med, da han placerede sig op på P9.
Der venter langt flere svar i anden træning om et par timer.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)