BMF1.dk's Power Rating: Englands GP

Stemmerne er talt op og dommen afgivet. Læs her BMF1.dk's Power Rating fra weekendens event på Silverstone.

Englands Grand Prix 2023 . Copyright Ferrari

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 10/7 2023 klokken 14:07

Englands Grand Prix blev en interessant oplevelse, ikke mindst for Silverstones hjemmepublikum, som kunne se to landsmænd bestige nederste og næstøverste plads på podiet.

Sædvanen tro, fristes man til at skrive, blev løbet vundet af verdensmesteren Max Verstappen omend det ikke var uden et par skævheder hist og her at han hentede sin sjette sejr i streg. P2 blev indtaget af Lando Norris og P3 af Lewis Hamilton.



Herunder tager vi fat på de vigtigste nedslagspunkter i løbet, hvor især McLaren havde armene i vejret efter en usædvanlig flot præstation af Lando Norris, som både kørte en imponerende kvalifikation (P2) og løb, der viste, at han kan hamle op med de bedste, hvis han får en konkurrencedygtig bil. Og det var den papayagule, specialbemalede McLaren denne søndag.

Det samme må siges om Oscar Piastri, som i samme luksusbilmærke hentede P4 kun 0,99 sekund efter den forankørende Mercedes med Hamlton. I et godt stykke tid lå Piastri foran sin teamkammerat, men en ganske forståeligt teamordre betød, at den 22-årige australier gav plads.



Det havde ellers været stort, hvis begge McLaren-folk var kommet på podiet, men ikke desto mindre viste Piastri, at opdateringen til hans bil var lige det, der skulle til. Norris havde allerede fået samme opdatering til Østrigs GP. Med to så dygtige kørere bliver det interessant at se, hvor længe idylen holder hos McLaren.

Hos Williams viste Alex Albon igen vejen med høj fart og autoritativ kørsel, og det var en flot jagt på den forankørende Fernando Alonso, som thai-briten dog ikke nåede op til men sluttede kun 0,6 sekund efter på P8. Selv Logan Sargeant havde et fornuftigt løb den anden Williams, hvor han sluttede på en absolut godkendt P11.

Englands Grand Prix 2023. Logan SargeantEnglands Grand Prix 2023. Logan Sargeant
Copyright Williams F1


Ferrari var helt væk under det meste af løbet men nåede med hiv og sving ind på de efterfølgende pladser og dermed lige nok til point. Det blev til P9 for Charles Leclerc og P10 for Carlos Sainz.

Læs om den begyndende uro hos Ferrari.

Hos Haas F1 spørger man sikkert Ferrari, hvorfor fabrikkens motor for tredje weekend i streg pludselig giver op. I det hele taget var det hverken Nico Hülkenberg eller Kevin Magnussens weekend, som bare skal i glemmebogen.

Englands Grand Prix 2023. Red Bull racere på den våde Silverstone baneEnglands Grand Prix 2023. Red Bull racere på den våde Silverstone bane
Copyright Red Bull Contentpool


Pointene i vores Power Rating er et subjektivt skøn fra samtlige skribenter og baseret på præstationerne under kvalifikation og løb med hovedvægten på det sidste. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.

Giv os din egen rating på vores Facebook-side.

Nr. Kører Rating Std.afvigelse
1. Lando Norris 10,0 0,05
2. Max Verstappen 9,9 0,22
3. Oscar Piastri 9,7 0,30
4.. Alex Albon 9,4 0,41
5. Lewis Hamilton 9,3 0,38
6. George Russell 9,1 0,17
7. Carlos Sainz 7,7 0,61
8. Charles Leclerc 7,7 0,65
9. Pierre Gasly 7,6 0,70
10. Fernando Alonso 7,5 0,45
11. Esteban Ocon 7,2 0,80
12. Sergio Perez 7,0 1,63
13. Logan Sargeant 6,8 0,97
14. Nico Hülkenberg 6,6 0,60
15. Valtteri Bottas 6,3 0,65
16. Kevin Magnussen 6,2 0,83
17. Guanyu Zhou 6,0 0,40
18. Yuki Tsunoda 5,5 0,50
19. Lance Stroll 5,0 0,51
20. Nyck de Vries 5,0 0,46


OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Uro hos Ferrari McLaren forklarer sin pitstrategi »