Ben Suleyem vil have amerikanere og kinesere

Presidenten for FIA, Mohammed Ben Suleyem, vil gerne have flere Amerikanere og kinesere i Formel 1, men taler ikke om kørere.

Mohammed Ben Sulayem . Copyright FIA Formula 1

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 7/8 2023 klokken 08:08

FIA er i øjeblikket centrum for et åbent skænderi mellem Formel 1 holdene, dem selv, og Mario Andretti som gerne vil have sit Cadillac brandede hold på gridden.

Holdene er ikke begejstrede da det betyder flere til at dele præmiepuljen, og de peger også på nogle logistiske udfordringer med det.

Mario Andretti mener derimod at han sammen med GM der står bag Cadillac, opfylder samtlige betingelser for at være med. Andre hold, Blandt andre, Hi-tech og Campos har ligeledes søgt.

Det amerikanske flagDet amerikanske flag
Copyright Peter Hartig


Presidenten for FIA, Mohammed Ben Suleyem, har nu ytret at han gerne ser et All American Team, altså et amerikansk hold der modsat HAAS ikke bygger på en halv Ferrari og en husleje i Maranello, men derimod noget der minder mere om Detroit.

Derudover har han også sat kikkerten mod Kina som han mener ville være et spændende og åbenlyst land til at have deres eget hold med på gridden.

Sauber Audi showbilSauber Audi showbil
Copyright Audi AG


”Kina har 1,4 billioner indbyggere og laver over halvdelen af verdens EV og hybridbiler. Med de regler vi har vedtaget for PU (Power Unit) vil det være logisk for dem at være interesserede. Det er også derfor vi nu får Audi og Honda samt interesse fra Porsche som stadig er der,” lyder det fra Ben Suleyem.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Jeg kan fixe Ferrari Perez risikerer lønnedgang »