Belgien Dagen Derpå: Kimi langsomt verdensmester?

Belgiens Formel 1-grandprix satte en tyk streg under, at vi sandsynligvis kan få den yngste F1-verdensmester i historien, nemlig italienske Kimi Antonelli – men måske også en af de langsomste. Eneste udfordrer er det italienske Ferrari-team – eller måske Mercedes-raceren.

George Russell angriber Eau Rouge. Belgiens GP 2024. Copyright Mercedes AMG - Jiri Krenek

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1.dk Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

1 år er lang tid. I hvert fald i Formel 1.

Hvis man tænker tilbage på Belgiens F1-grandprix var løbet en absolut katastrofe for den unge Kimi Antonelli, og flere satte spørgsmålstegn ved italienerens evner bag et rat:

Italieneren snurrede rundt i sprintkvalifikationen, starterede sidst, og i kvalifikationen røg han ud i Q1 og sluttede løbet på en skuffende 16. plads.

Men 2026 er ikke 2025 – nu ligner Kimi Antonelli en naturkræft, som kun kan stoppes af tekniske problemer i sin Mercedes-racer.

Englands Grand Prix 2026. Pole position til Kimi Antonelli foran Charles Leclerc og Lewis HamiltonEnglands Grand Prix 2026. Pole position til Kimi Antonelli foran Charles Leclerc og Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG

Kimi Antonelli startede fra poleposition, og på trods af en langsom start og eventuelt samme problemer som teamkollegaen George Russell, formåede han at overhale Verstappen og senere i løbet overhale Charles Leclerc, der havde været heldig med et pitstop under virtuel safetycar.

Russell ligner en færdig mand – i hvert fald i den samlede stilling i verdensmesterskabet, hvor briten igen-igen måtte nøjes med akkurat 0 point efter at være blevet sendt i gruset af Hamilton på første omgang.

I øvrigt kørte Hamilton en mekaniker ned, fordi Ferraris team ikke havde informeret den såkaldte superviser om, at der lige skulle justeres på frontvingen – derfor fik Hamilton grønt lys for tidligt, og det kostede lige en bøde på omregnet 225.000 kroner. Mekanikeren kom heldigvis ikke til skade.

Mercedes-motorproblem?

Interessant nok gav Russell ikke Hamilton skylden for kollisionen på første omgang af løbet:

Årsagen til kollisionen er ifølge Russell et ujævn ”deployment” eller kraftoverførsel fra batteriet, der gør, Russell aldrig rigtig ved, hvor mange og hvornår han har elkræfter til rådighed.

George Russell. Østrigs GP 2026George Russell. Østrigs GP 2026
Copyright Mercedes AMG - Sam Bagnall

Alligevel valgte FIA at give Hamilton en straf på 5 sekunder for noget, som de fleste iagttagere vurderede til at være et hændeligt uheld.

Men problemet med den ujævne kraftoverførsel ser ud til at vedrører alle Mercedes-motorer, eftersom flere kundeteams har klaget over, at kraften overføres ujævnt og lettere uforudsigeligt for kørerne.

Formel 1 er blevet langsommere - meget langsommere!

Det er et generelt problem i år for flere teams helt at forstå karakteristikkerne for samspillet mellem el- og forbrændingsmotorerne i år, og resultatet er desværre, at Formel 1 gået hen og blevet en pæn del ujævnt og decideret langsommere i år:

Hvis vi sammenligner tiderne fra i år med sidste år, så lægger man mærke til, at Lando Norris sidste år kørte polepositionen hjem med 1:40.56: Kimi Antonellis tid var 1:44.361 – det er 3,799 sekunder langsommere end sidste år!

Reglementets effekt på hastigheden ses tydelig i det såkaldte Pouhon-sving, kurve 12, hvor man sidste år kørte igennem med 312 km/t, men i år kørte hurtigste mand Antonelli kun forbi med 270 km/t - 42 km/t langsommere.

George Russell og Charles Leclerc i nærkamp. Kinas GP 2026George Russell og Charles Leclerc i nærkamp. Kinas GP 2026
Copyright Mercedes AMG

Er det et fremskridt for F1 at være så meget langsommere i år?

På overfladen virker løbende måske underholdende, men teknisk set snakker vi om en kompliceret teknik, der sørger for kunstig spænding i løbene.

Ferrari på vej frem?

Selv om Mercedes og Antonelli ligner de umiddelbare favoritter, ånder Ferrari dem i nakken.

Leclerc og Hamilton præsterede begge glimrende på Silverstone og nu på Spa, hvilket er baner med lange langsider, der ikke passer Ferraris mindre batteri så godt.

De kommende løb og baner, måske især Ungarn næste uge, kan ligge Ferrari endnu bedre, hvis Mercedes igen får problemer med holdbarheden, har Ferrari en reel chance for at udfordre Mercedes i mesterskabskampene.

Red Bull har også gjort fremskridt: Normalt ville man pege på Max Verstappen, der altid præsterer, men her vil vi gerne fremhæve Hadjar, der startede langt nede i feltet og alligevel formåede at køre sig frem til en 6. plads.

Aston Martin: Præstation – eller mangel på samme

Aston Martin har måske, måske ikke haft deres sidste rædselsløb, for i Ungarn har Adrian Newey og Honda opdateringer parat.

Englands Grand Prix 2026. Fernando AlonsoEnglands Grand Prix 2026. Fernando Alonso
Copyright Aston Martin Aramco F1 Team

Spørgsmålet er, om det er nok til at holde på Fernando Alonso, som virker som en man, der er meget træt at have truffet de forkerte valg af teams i løbet af sin lange F1-karriere.

Næste F1-løb køres allerede denne uge på søndag kl. 15 dansk tid, før F1- holder sommerferie.

Sommerferien er især hårdt tiltrængt for teams som Haas, Williams og Cadillac, som alle har nok at kæmpe med og simpelthen mangler fart for at følge med resten af feltet. Problemet for de mindre teams er bare, at der ikke må arbejdes på bilerne eller på fabrikkerne i sommerferien.

Men måske burde FIA overveje, hvordan F1 kan blive hurtigere og få ændre reglementet, så Formel 1 ikke føles som F2 med ekstra elastik.

Det kan kun gå for langsomt.